ShippingWatch

Gældstyngede Seadrill tæt på endelig redningsplan

Det John Fredriksen-kontrollerede rigselskab Seadrill vil formentlig kunne præsentere en omfattende redningsplan for selskabet, der har været konkursbeskyttet siden september sidste år.

Banker, kreditorer og ikke mindst obligationsejere er tæt på at kunne præsentere en økonomisk redningsplan for det John Fredriksen-kontrollerede rigselskab Seadrill.

Det skriver blandt andet Bloomberg med henvisning til retsdokumenter ved en domstol i Texas, der behandler den økonomiske rekonstruktion af det gældstyngede Seadrill, som er under konkursbeskyttelse (Chapter 11, red.).

Den nye plan forventes at give obligationsejerne bedre vilkår end det forslag, der tidligere blev præsenteret af bankerne og hovedaktionæren John Fredriksen. Nu ser det ud til, at de tidligere genstridige obligationsejere har fået forhandlet sig til bedre vilkår i et nyt Seadrill.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Seadrill jack-up.jpg

Alle interessenter inklusiv nye investorer, banker, skibsværfter og obligationsejere "er tæt på at færdiggøre en global aftale inden for den kommende uge," fremgår det af dokumenter i retten i Houston.

Seadrill ansøgte om konkursbeskyttelse i september sidste år med henblik på en sanering af selskabets forpligtelser på tæt ved 13 mia. dollars.

Selve retsprocessen anslås ifølge Dagens Næringsliv at have kostet omkring 400 mio. dollars i udgifter til især advokater og andre rådgivere.

Seadrill præsenterer ny forretningsplan

Medie: Regningen for Seadrills redning vokser igen

Seadrills advokatudgifter tordnede op før konkursbeskyttelse

Endnu et rigselskab søger om konkursbeskyttelse

<

Forsiden lige nu

Jacob Meldgaard: Råolietankerne kannibaliserer produkttank

Nedturen for råolietankerne, hvor raterne er ekstraordinært lave, er blevet til produkttankernes store problem. Torms Executive Director Jacob Meldgaard forventer, at presset fra supertankerne kan fortsætte en rum tid endnu, siger han til ShippingWatch.

Relaterede

Seneste nyt

Job

Se flere

Se flere