ShippingWatch

Tysk olieselskab vil skyde over 15 mia kr i norsk sokkel

Tyske Wintershall vil over de næste år investere omkring 20 mia. norske kr. svarende til 15,4 mia. kr. i norsk sokkel, fortæller Hugo Dijkgraaf, managing director for olieselskabets norske aktiviteter, ifølge det norske medie Sysla.

Foto: Wintershall

Det tyske olieselskab Wintershall vil lægge store milliard-investeringer i norsk sokkel over de kommende år.

Ifølge det norske medie Sysla har Wintershall fået tilladelse af moderselskabet i form af kemikoncernen BASF til at investere 20 mia. norske kr. – svarende til 15,4 mia. kr. – i projekter på den norske kontinentalsokkel over de næste fire år. Pengene skal bruges på udviklingsprojekterne Maria, Skarfjell og Aasta Hansten, mens Bragefeltet, skal videreudvikles. Endelig har Wintershall også fokus på øget boeraktivitet efter nye felter.

"Vi har fuld opbakning til at opretholde et højt aktivitetsniveau. En stærk og solid ejer giver os mulighed for at fortsætte investeringerne og tænke langsigtet. Nu bliver det min opgave at sørge for, at vi lever op til den tillid, vi har fået," siger Hugo Dijkgraaf, managing director for Wintershalls norske aktiviteter, ifølge Sysla.

I 2018 planlægger Wintershall at bore fem til syv efterforskningsbrønde i det norske område, og det betyder ifølge Sysla, at over 50 pct. af det globale efterforskningsbudget fra det tyske selskab vil blive brugt i Norge.

Nye ejere i Nordsøen vil sætte omkostningerne under pres

Rekordstor interesse for at lede efter olie på norsk sokkel

Wintershall venter betydeligt bedre resultat

 

Forsiden lige nu

Her er ugens vigtigste historier på ShippingWatch

Maersk-CEO Søren Skou langede hårdt ud efter statstøtte til shippingindustrien, mens Norvic Shipping forventer stor vækst, lød det i interview med ShippingWatch. Tørlastoperatøren er en blandt mange, der er strømmet til København de sidste år.

Her er ugens vigtigste historier på ShippingWatch

Maersk-CEO Søren Skou langede hårdt ud efter statstøtte til shippingindustrien, mens Norvic Shipping forventer stor vækst, lød det i interview med ShippingWatch. Tørlastoperatøren er en blandt mange, der er strømmet til København de sidste år.

Relaterede

Seneste nyt

Job

Se flere

Se flere