ShippingWatch

Maritime DTU får ny centerleder

Det bliver en skibsingeniør, der kender gangene i forvejen, som bliver Maritime DTU's nye leder. Fra 1. oktober bliver det et goddag til Hans Otto Kristensen, der overtager efter Ingrid Marie Vincent Andersen.

Hans Otto Kristensen er tiltrådt stillingen som leder af DTU’s maritime center, Maritime DTU, d. 1. oktober, hvor han overtager stolen efter at tidligere centerleder Ingrid Marie Vincent Andersen skiftede til Maersk.

Det skriver DTU i en pressemeddelelse.

Leder af DTUs maritime center skifter til Maersk 

Hans Otto Kristensen vender på den måde tilbage til den institution, hvor han både har fået sin oprindelige uddannelse som skibsingeniør i 1979, og hvor han ad flere omgange har forsket og undervist. Kristensen kommer fra en stilling som konsulent med speciale i skibskonstruktion, og det er en faglig profil med en bred og mangeårig erfaring, som DTU nu får tilbage i sin havn.

Som leder af Maritime DTU fortæller Hans Otto Kristensen, at han både ser frem til de mange nye opgaver på området, og til at undervise kommende skibsingeniører igen:

"Jeg får mulighed for at bruge min tekniske tilgang til skibe til konkrete projekter, for eksempel i sammenhæng med beregningsmetoder til at vurdere transportskibes miljøvenlighed. Men jeg får også mulighed for at bruge min erfaring fra branchen til at undervise. Den erfaring har jeg tit fået at vide fra de studerende, at de er glade for at få del i. Det er jo det, vi kan på DTU: at gøre teorien konkret," siger han.

Maritime DTU samler trådene

Maritime DTU, som blev etableret 1. maj 2014, har til opgave at fokusere på de maritime aktiviteter på universitetet inden for uddannelse, forskning, innovation og forskningsbaseret rådgivning til Det Blå Danmark, og Hans Otto Kristensen kommer til at være blæksprutten, der samler kurserne fra især DTU Mekanik, DTU Management og DTU Transport samt DTU Kemiteknik, DTU Elektro, DTU Aqua og DTU Space. Maritime DTU fungerer som et samlet kontaktpunkt på universitetet overfor den maritime industri, DTU-institutter og studerende.

Hans Otto Kristensen afløser Ingrid Marie Vincent Andersen som leder af Maritime DTU. Hans Otto Kristensen er ansat som leder af Maritime DTU frem til 31. maj 2016. Han har været ansat på DTU som seniorforsker fra 2007 til 2012, og fra 2000 til 2010 som adjungeret professor.

Leder af DTUs maritime center skifter til Maersk

DTU Maritime præsenterer fremtidig strategi 

Flere går den maritime vej på DTU 

Mere fra ShippingWatch

Ugens vigtigste historier på ShippingWatch

En bestemt dag i 2016 kan blive afgørende i Dan-Bunkering-sagen, pres på verdens forsyningkæder får store import-virksomheder til at lede efter alternativer, topchefer ser opsving fortsætte ind i 20'erne, fem Maersk-officerer suspendet.

Relaterede

Trial banner

Seneste nyt

Se flere jobs