DFDS henter ny kommunikationschef i Novo Nordisk

Det bliver en kommunikationspartner i Novo Nordisk, der 1. januar 2021 skal efterfølge Gert Jakobsen som kommunikationschef i DFDS.
Foto: PR-foto DFDS
Foto: PR-foto DFDS

Det danske færge- og fragtrederi DFDS skifter kommunikationschef ved årsskiftet.

Gert Jakobsen, som har haft ansvaret for DFDS' kommunikationsaktiviteter siden 2007, går på pension og bliver erstattet af den 37-årige Nicole Seroff, der kommer fra medicinalkoncernen Novo Nordisk.

Som ny kommunikationschef i DFDS får Nicole Seroff ansvaret for medierelationer, kommunikationsrådgivning, intern kommunikation samt digital kommunikation herunder sociale medier og hjemmesider.

Nicole Seroff kommer fra en stilling som kommunikationspartner i Novo Nordisk, hvor hun senest har arbejdet direkte for koncerndirektør Camilla Sylvest, som er ansvarlig for strategi og corporate affairs i medicinalkoncernen.

Nicole Seroff har været ansat i Novo Nordisk siden 2008 og har haft forskellige stillinger inden for kommunikation.

"En væsentlig opgave for Nicole bliver at orkestrere og udvikle kommunikationsindsatsen i DFDS på tværs af presse, sociale medier og interne kanaler for at styrke opmærksomheden og opfattelsen af DFDS blandt interessenter og medarbejdere", hedder det i en udtalelse fra DFDS.

Gert Jakobsen vil bistå Nicole Seroff i en overgangsperiode, inden han går på pension i midten af marts 2021.

DFDS vil sælge toldfri alkohol og tobak for at klare sig efter brexit

DFDS har genindført besætningsskift

DFDS må genoverveje sin ambitiøse 2023-plan efter brexit og corona 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

!
Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også