ShippingWatch

Arktis-ambassadør: Forbilledligt samarbejde i Arktis

På nuværende tidspunkt er der ikke grund til at være bekymret for konfrontationer om Arktis. Faktisk går samarbejdet mellem de arktiske magter så godt, at andre kunne tage ved lære af det. Det skriver Danmarks arktiske ambassadør, Klavs A. Holm i indlæg i Jyllands-Posten.

Indtil for få år siden var Arktis ikke kendt for andet end at være i den modsatte ende af Antarktis. Men på grund af afsmeltningen består den arktiske dagsorden nu af en række punkter, der hver især har en sådan betydning, at lande tusindvis af kilometer væk har indgående interesse i området. De 10 mio. kvadratkilometer – et område ti gange så stort som Indien – vil i de kommende år få stigende økonomisk betydning, og dermed også blive et nyt punkt på den internationale dagsorden. Et af de punkter, der oftest nævnes, er de sejladsmuligheder, der åbner sig mod nordøst og nordvest, når isen smelter. Det skærer hhv. 40 og 25 pct. af sejlafstanden fra Europa. Men endnu er det under 100 skibe, der hvert år sejler nordøst over til Asien, til forskel fra de over 20.000, der passerer gennem Suez-kanalen. Alligevel følger et land som Singapore nøje udviklingen, fordi der her kan ligge en fremtidig konkurrence for Singapores havn, der i dag er den store fordelingscentral for gods til hele Asien.

Et andet vigtigt punkt er forsvarets rolle. I analyser henvises der ofte til, at der i disse år sker en forøgelse af de militære udgifter i Arktis, og at det er beviset på, at et nyt rustningskapløb er indledt. Men man glemmer, at forsvarets opgaver i Arktis har ændret sig. En hovedopgave er selvfølgelig fortsat suverænitetshåndhævelsen, som manifesteres gennem tilstedeværelse af fly, skibe, hundeslæder, satellitter osv. Men samtidig skal forsvaret håndtere flere civile opgaver som miljøovervågning, koncessionsoverholdelse, fiskeriinspektion og søredning.

Allerede abonnent? Log ind.

Læs hele artiklen

Få adgang i 14 dage for 0 kr.
Det kræver intet kreditkort, og du vil ikke overgå til et betalt abonnement efterfølgende.

  • Adgang til alle låste artikler
  • Modtag vores daglige nyhedsbreve
  • Fuld adgang til vores app
Der skete en fejl. Prøv venligst igen senere

Få fuld adgang til dig og dine kollegaer.

Start et gratis virksomhedsprøveabonnement

Mere fra ShippingWatch

Seneste nyt

ShippingWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs