Klumme: Skibsfarten er verdenshandlens livsnerve. Som transportform er den desuden ofte langt den billigste og mest miljø- og klimavenlige. På disse førerpositioner er skibsfarten næppe udfordret, men myndigheder, marked og erhverv har sat sig nye mål for øget miljø- og klimavenlighed samt for bedre sikkerhed og social ansvarlighed.

Når der således i det kommende årti skal investeres tungt i mange nye tiltag for at udvikle skibsfarten, gælder det om at få mest mulig energieffektivitet, miljø og sikkerhed for hver investeret krone. Dette kræver, at nye regler er omkostningseffektive for samfundet, at gode løsningsalternativer udvikles og tilbydes på markedet, og endelig at de rigtige løsninger udvælges og implementeres. Det er i dag uklart, hvilke løsninger der vil vinde, hvilket gør forandringen vanskelig at håndtere og forbundet med usikkerhed for såvel redere som for leverandører af tjenester og produkter. Men et sådant konkurrencefelt giver også muligheder i det store globale marked. 

Det Blå Danmark lever og har det godt

Asien har overtaget en betydelig del af verdens skibsbygning. Som en direkte konsekvens heraf har Danmark mistet store traditionsrige skibsværfter, der gennem hele det 20. århundrede var tydelige symboler på vores stærke maritime erhverv. I dele af befolkningen og blandt mange politikere har dette medført en opfattelse af det danske maritime erhverv som en langsomt døende kæmpe. Virkeligheden er heldigvis en ganske anden. Det danske maritime erhvervs 80.000 ansatte har udvist en imponerende kreativitet og tilpasningsevne og har med succes øget aktivitetsniveauet og værdiskabelsen.

I dag ligger værdiskabelsen i langt højere grad i rederidrift, olie- og gasudvinding, udstyrs- og systemproduktion samt serviceydelser fra konsulenter, reparationsværfter og klassifikationsselskaber. Der er således et rigtig stærkt fundament for at vinde i den globale konkurrence.

Et globalt samlebånd, hvor der konkurreres på dybde og bredde

Et moderne skib indeholder mange særdeles avancerede systemer og delkomponenter, der udvikles og produceres globalt og typisk bygges sammen på værfter i Asien. Derefter drives og vedligeholdes skibet globalt. Markedet har på den måde fået karakter af et globalt samlebånd, hvor man som leverandør enten kan konkurrere ’i dybden’ ved at have den stærkeste specialkompetence/produkt eller ’i bredden’ ved at være bedst til at kombinere og optimere systemer.

Danske virksomheder konkurrerer i dag både i dybden og bredden. For at fremtidens krav om mere sofistikerede produkter og tjenester kan resultere i yderligere konkurrencefordele for danske virksomheder, har erhvervet derfor et stærkt ønske om et tættere samarbejde samt en mere strømlinet værdikæde mellem uddannelse, forskning og erhverv. Den grundlagsskabende forskning på universiteterne skal være fundamentet for forbedringer gennem udforskning af nye løsninger og gennem produktion af højtuddannede kandidater, der kan hjælpe med at videreudvikle og implementere disse nye muligheder i erhvervets løsninger samt hjælpe i udarbejdelsen af effektive love og regler hos myndighederne.

Ny værdikædebaseret samarbejdsmodel

Gennem Akademiet for de Tekniske Videnskaber (ATV) og med støtte fra Den Danske Maritime Fond har en gruppe fra det maritime erhverv og myndighederne sammen med repræsentanter fra uddannelses- og forskningsinstitutionerne påtaget sig at facilitere udviklingen af denne nye form for værdikædebaseret samarbejdsmodel.

Gruppen har gennem en række aktiviteter forsøgt at identificere erhvervets behov i forhold til fremtidens maritime ingeniøruddannelser og erhvervets muligheder for at engagere sig i udviklingen af verdens mest attraktive, erhvervsrettede og forskningsbaserede maritime ingeniøruddannelser.

På vegne af de involverede vil jeg indtil videre sige tak for det positive engagement i bestræbelserne for vores fælles vision: Skibsfartens nye globale udfordringer skal besvares med begavede, konkurrencedygtige danske løsninger.

Bo Cerup-Simonsen er formand for Teknisk Komite i Danmarks Rederiforening.