Seks værfter i Alang har fået besøg af EU – ingen af dem levede op til kravene
EU's inspektører har igen været på besøg hos flere skrotværfter i det indiske kystområde Alang. Ingen af de seks værfter, som fik besøg, levede op til kravene.
Nyheder indenfor Alang.
EU's inspektører har igen været på besøg hos flere skrotværfter i det indiske kystområde Alang. Ingen af de seks værfter, som fik besøg, levede op til kravene.
Skrotopkøberen GMS forventer, at markedet for ophugning af skibe på strandene i Indien, Bangladesh og Pakistan vil være mere eller mindre lukket ned i flere uger endnu.
Beslutningen om at ophugge fire skibe, der blev flaget ud af Danmark for måneder senere at ende i Indien, blev taget, mens skibene var uden for europæisk territorium. Det oplyser Maersk i et svar til Miljøstyrelsen. Styrelsen undersøger nu sagen.
En dansk konsulent i ophugning, som stod bag en rapport om Alang bestilt af Maersk, har ændret syn på skrotning af skibe på strandene i Indien. Han mener nu, at EU bør godkende enkelte af værfterne. Det vil lukke smuthullerne i EU's regler, siger han.
Det norske pensionsselskab KLP, som ejer aktier i Maersk, vil tage kontakt til rederiet for at høre mere om dødsulykken på det indiske samarbejdsværft Shree Ram. "Det er bekymrende," siger KLP's bæredygtighedschef til ShippingWatch.
En arbejder er død i en eksplosion på værftet Shree Ram i indiske Alang, som Maersk arbejder tæt sammen med. Ulykken skete i sidste uge. Maersk oplyser til ShippingWatch, at der ikke blev ophugget Maersk-skibe under ulykken.
Den norske oliefond har kontaktet Maersk som led i sit kritiske fokus på beaching i Alang. Det bekræfter Maersk over for ShippingWatch. Fonden har tidligere sortlistet fire rederier for deres ophugning i Sydasien.
Foreningen Kritiske Aktionærer har stillet et forslag om, at Maersk skal stoppe med at sende skibe til ophugning i Alang. Det bliver fremlagt på dagens generalforsamling. Forslaget blev stemt ned. Opdateret.
Det danske rederi sender flere skibe til ophugning i Alang i Indien. Skibene er solgt til skrot via mellemhandlere, oplyser Maersk til Søfart.
De europæiske rederier har et særligt ansvar for at forbedre forholdene for miljøet og arbejderne på de udskældte beaching-værfter i Sydasien. Det mener EU's maritime kommissær Karmenu Vella.
DSV-topchef Jens Bjørn Andersen ser et paradigmeskifte, når det kommer til rederiernes indtog i logistik, Maersk Drilling fremlagde regnskab, mens DFDS-topchef Niels Smedegaard udpegede fem områder, der skal sikre rederiet fremgang.
Shree Ram-værftet, som Maersk arbejder sammen med, skal stadig forbedre sig, hvis det vil optages på EU's skrotliste. Det oplyser Kommissionen til ShippingWatch. Maersk holder fast i sit engagement.
Shree Ram-værftet, hvor Maersk har fået ophugget flest skibe i Alang, lever ikke op til EU's standarder. Det konkluderer Kommissionen efter et inspektionsbesøg. Værftet skal nu rette ind, hvis det vil godkendes.
Shree Ram-værftet, hvor Maersk har fået ophugget flest skibe i Alang, lever ikke op til EU's standarder. Det konkluderer Kommissionen efter et inspektionsbesøg. Værftet skal nu rette ind, hvis det vil godkendes.
Uanset om de indiske værfter i Alang kommer på EU's liste over tilladte ophugningsværfter, vil Maersk fortsætte med at arbejde med værfterne. Valget af værft vil blive truffet ud fra en økonomisk vurdering, lyder fra Maersks bæredygtighedschef John Kornerup Bang.
Uanset om værfterne i Alang kommer på EU's liste over tilladte ophugningsværfter i de kommende år, vil Maersk fortsat sende skibe til ophugning i Indien. Maersk vælger værfter ud fra økonomisk vurdering, lyder det fra Maersks bæredygtighedschef John Kornerup Bang til ShippingWatch.
Priserne for skibe til ophugning har nået det højeste niveau på Alang siden 2014. "Utrolig pris," lyder det fra cash buyer GMS om købet af et containerskib til ophugning.
Debatten om rederiernes ophugning af udtjente skibe er blusset op igen forud for en afgørende beslutning i Bruxelles. Et simpelt regnestykke om pladsen på de europæiske værfter er centrum for ny strid mellem redere og ngo.
En af Tysklands største shippingbanker går nu med i et europæisk initiativ mod farlig ophugning. Dermed lægger banken pres på de tyske skibsejere, som er kendt for at bruge de værste skrotværfter i Sydasien.
I den første sag af sin art har retten i Rotterdam torsdag eftermiddag afsagt en bemærkelsesværdig dom over det hollandske reeferselskab Seatrade og to direktører for at have fået skibe hugget op på strande i Indien, Bangladesh og Tyrkiet.
Nye tal fra ngo'en Shipbreaking Platform viser, at 33 værftarbejdere mistede livet i dødsulykker på beaching-værfterne i Indien, Pakistan og Bangladesh i 2017.
I modsætning til en god del af shippingindustrien mener den etiske vagthund hos verdens største investor, den statslige norske oliefond, ikke, at en Hongkong-certificering i sig selv er en blåstempling af et ophugningsværft. Læs her hvorfor.
Verdens største investeringsfond, Oljefondet, kommer med en sønderlemmende kritik af ophugningen af skibe i Pakistan og Bangladesh i sin begrundelse for sortlistningen af fire rederier. Forholdene i Indien er ikke blevet undersøgt.
EU er klar til at tage hul på inspektionerne af skrotværfter i Indien, Tyrkiet, Kina og andre lande. Besøgene begynder i anden uge af 2018 og er færdige inden foråret. Indiske ansøgninger har rejst mange spørgsmål, erfarer ShippingWatch.
Fire skibe fra Maersk Line sejlede under sortlistede flag, da de var på vej til ophugning på stranden i indiske Alang. Omflagningen skete efter, at koncernen havde solgt skibene til såkaldte cash-buyers. Søfolk risikerer at betale prisen, siger ngo og fagforening.