ShippingWatch

Oslo Havn bliver anklaget for social dumping

Det er social dumping, når Oslo Havn tillader lavtlønnede søfolk at losse skibe, mener havnearbejdernes fagforening International Transport Workers Federation.

Foto: Oslo Havn. Foto: Oslo Havn

Oslo Havn får hård kritik fra havnearbejdernes internationale fagforening, som er utilfredse med havnens brug af billig arbejdskraft.

Ifølge International Transport Workers Federation (ITF) tillader havnen, at underbetalte søfolk og ikke havnearbejdere losser skibe.

Dermed stjæler lavtlønnede søfolk opgaver fra de norske havnearbejdere, påpeger fagforeningen over for FriFagbevegelse.

Derfor har ITF nu besluttet at kategorisere havnen som en såkaldt bekvemmelighedshavn, fordi brugen af skibenes besætning til at lodse lasten overtræder FN's arbejdsmarkedskonvention ILO.

Ledelsen i Oslo Havn afviser dog, at man bryder konventionen. Havnen mener heller ikke, at man overtræder sin samarbejdsaftale med den lokale fagforening, Oslo Bryggearbeideres Forening.

En udmelding som vækker vrede hos havnearbejderne.

"Det værste er, at de jo bare blæser på det. Det virker som om, at havneledelsen er ligeglad. Det er ikke lige vilkår, når vi skal konkurrere med lavtlønnet skibsbesætning," siger Roar Langaard, vicechef i Oslo Bryggesarbeideres Forening, til FriFagbevegelse.

En lignende konflikt fandt sted i Aarhus Havn sidste år, hvor ITF anklagede rederiet Unifeeder for at bruge søfolk til surringsopgaver, som normalt er forbeholdt havnearbejderne.

Unifeeder om havneaktion: Vi bliver taget som gidsel

Havnearbejdere varsler stor aktion mod Unifeeder

Græske søfolk forlænger strejke over skattevilkår

 

Forsiden lige nu

Her er ugens bedste historier på ShippingWatch

Priserne på offshoreskibe er i bund, rederiernes egen og investorernes opfattelse af etik og en McKinsey-rapport om containerbranchens resultater var blandt ugens vigtigste historier på ShippingWatch.

Ny rapport: Maersk mener at have løst flere problemer i Alang

Der er nu sket så store forbedringer på tre værfter i Alang, at de udgør et alternativ til Kina og Tyrkiet, mener Maersks topchef Søren Skou. I en ny rapport erkender koncernen dog, at der stadig er usikkerhed om vandmiljø og problemer med adgang til lægehjælp.

Schmølker: Stena er en mere langsigtet ejer end Weco

Johnny Schmølker var med fra begyndelsen, da Johan Wedell-Wedellsborg slog sig sammen med Stena om produkttankrederiet Stena Weco. Samarbejdet er i dag fortid. Det er Schmølker ikke, der nu står for Stenas danske aktiviteter i Hellerup.

Relaterede

Seneste nyt

Job

Se flere

Se flere