ShippingWatch

Verdens største terminalselskab voksede i 2016

Den største af verdens terminaloperatører PSA voksede i 2016 med 5,5 pct. Vækst i 2017 kan blive udfordret af store ændringer i containerindustrien, lyder det fra Group CEO Tan Chong Meng.

Foto: Modelfoto/Colourbox

PSA formåede i 2016 at vokse på mængden af håndterede containere, selvom der ikke var ekstra omsætning at hente i havnens flagskibsterminal i Singapore, hvor selskabet har hjemme.

I alt håndterede PSA, der er verdens største terminaloperatør, 67,6 mio. teu i løbet af 2016, hvilket var en vækst i forhold til året før på 5,5 pct.

"2016 fremviste endnu et svært år for havne- og shippingindustrien. Vi kæmpede med en træg verdenshandel, en svag efterspørgsel på containerfragt, fortsat for stor shipping-kapacitet og underdrejede fragtrater," siger Group CEO i PSA Tan Chong Meng i en meddelelse.

Han forventer, at 2017 bliver mindst lige så udfordrende for terminalselskaberne og containerbranchen generelt.

"Det hårde forretningsmiljø fortsætter formentlig ind i 2017, men det er ikke hele historien. Vi vil stå over for flere ændringer for hele systemet, som kommer af ændringerne som følge af en svag markedsvækst, nye teknologier og behovene for ny forretning. Den hurtigere konsolidering i containerindustrien giver luft til usikkerheder såvel som muligheder. Nye implementeringer og produkter vil ramme markedet og vil kræve justeringer og tilpasninger ikke kun fra terminaloperatørerne, men fra store og små spillere i den globale forsyningskæde," siger Tan Chong Meng.

PSA driver i alt 40 terminaler fordelt på 16 lande.

DP World skaber pengetank på 3,7 mia dollars

Rotterdam åbner strid om statsstøtte i Europas storhavne

Containerrederierne og deres kunder taler kun om én ting

Forsiden lige nu

Sirius-sag kan trække ud i årevis: "Det er komplekst"

Tre uger efter det sidste retsmøde venter Sirius Shipping fortsat på en afgørelse i sagen om brud på udlændingeloven. Der kan dog gå flere år, før sagen bliver afgjort, hvis den ender med at blive sendt videre til EU-Domstolen.

Her er ugens vigtigste historier på ShippingWatch

Ugen på ShippingWatch bød på flere Maersk-overskifter med kapitalmarkedsdag og nye oplysninger om Hamburg Süd. Samtidig præsenterede J. Lauritzen regnskab, mens erhvervsminister Brian Mikkelsen (K) kom med en markant kritik af sydkoreansk statsstøtte.

Relaterede

Seneste nyt

Job

Se flere

Se flere