ShippingWatch

Aarhus Havn øger godsomsætning i første halvår

I første halvår har Aarhus Havn øget godsomsætningen med 11 pct. Der er ingen krise her, understreger direktør Jakob Flyvbjerg Kristiansen efter snak om om tilbagegang i de danske havne.

Foto: Aarhus Havn

Væksten fortsatte i det første halve år hos Aarhus Havn, der øgede godsomsætningen med 11 pct. og i perioden håndterede 4,2 mio. ton gods. Meldingen kommer, efter at der i sidste uge var skriverier om faldende godsomsætning i de danske havne.

Men der er ingen krise i Aarhus Havn, understreger direktør Jakob Flyvbjerg Kristiansen i en meddelelse.

"Vi har ganske vanskeligt ved at genkende de mørke toner, der lyder om vores branche, både når man taler om en afmatning i godsomsætningen og om overskydende kapacitet. Her i Aarhus har vi i flere år i træk haft vækst i godsomsætningen, og desuden mangler vi kapacitet, hvorfor vi også for nylig har besluttet, at bygge en helt ny Omniterminal," siger han med henvisning til investeringen i en ny terminal til biobrændsel.

Prøv ShippingWatch gratis og få adgang til alle artikler i 14 dage

Stigningen hos havnen skal findes på alle områder, men skal især findes på en øget omsætning af bunkerolie, stigende korneksport og eksport på containerområdet. Set med direktørens øjne er der en udvikling i gang, som vil betyde, at Danmark om nogle år vil have færre men større erhvervshavne.

"Men når vi taler havne med internationalt potentiale, vil der nok kun være plads til ganske få på sigt," siger siger havnedirektøren i Aarhus.

"Vores nærmeste konkurrent ligger i Hamburg. Og hvis vi skal fortsætte med at tage markedsandele fra Hamburg Havn, er det tvingende nødvendigt, at vores kunder kan køre til og fra Aarhus uden at opleve trængsel på vejene."

Aarhus Havn bygger ny terminal til biobrændsel

OECD venter stor vækst i det blå erhvervsliv

Esbjerg havn indgår rammeaftale med Maersk Drilling

 

 

 

Relaterede

Seneste nyt

Job

Se flere

Se flere