ShippingWatch

Græske havnearbejdere vil fortsætte med at strejke

De græske myndigheder har ikke nået en aftale med græske havnearbejdere, der vil fortsætte strejker, indtil deres krav bliver mødt, varsler formand for havneansatte i Piraeus havn.

Foto: Ritzau Scanpix/AP/Dimitri Messinis

Demonstrationerne fra græske havnearbejdere vil tage til, efter at forhandlinger mellem de græske myndigheder og flere fagforeninger ikke ledte til nogen løsning. Det skriver World Maritime News.

I 20 dage har havnearbejdere i havnene Piraeus og Thessaloniki protesteret mod de planlagte privatiseringer. Og det vil fortsætte, advarer George Gogos, generalsekretær for havnearbejdernes fagforening i Piraeus:

"Strejken vil fortsætte, indtil vores krav bliver mødt. Regeringen bliver nødt til at lytte til kravene fra fagforeningerne og sikre arbejdsrettighederne i havnene Piraeus og Thessaloniki. Vi vil ikke acceptere en usikker model i begge havne," siger han ifølge mediet.

Ifølge den globale foreningen for havnearbejdere, International Dockworkers Council, er situationen i Grækenland gået fra slemt til værre, hvor regeringen ikke har været i stand til at sikre stabil arbejdskraft i havnene.

Cosco får kontrol med græsk storhavn 

I maj udrullede fagforeningen i Piraeus havn strejker på 48 timer i protest mod salget af havnen.

"At sælge havnene var en fejl, og det vil ikke skabe vækst," sagde George Gogos dengang til nyhedsbureauet Reuters.

Salget af Piraeus til Cosco blev afgjort i januar, hvor det kom frem, at det kinesiske selskab sætter sig på 67 pct. af aktierne. Forhandlingerne om Thessaloniki er stadig igang, men forventes at falde på plads i september.

Nye strejker lammer snart de græske havne 

Græsk havnestrejke forlænget med 48 timer 

Strejke rammer græske havne onsdag 

Mere fra ShippingWatch

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

Se flere jobs