ShippingWatch

Lindø vil have udgravning på Finansloven

Lindø Industripark vil have staten til at betale for bedre besejlingsforhold til en værdi af 170 millioner kroner. Den bedre plads skal blive til mere forretning for lejerne i parken, der i øjeblikket ikke kan modtage al efterspørgslen. Midlerne skal komme fra Finansloven.

Foto: Ritzau Scanpix/Joachim Adrian

Lindø Industripark vil have staten til at betale for en udvidelse og oprensning af sejlrenden ind til de 90 virksomheder i industriparken. Det skal ske med midler fra Finansloven. Det skriver Børsen.

Mandag havde direktør for Odense Havn, der ejer industriparken, Carsten Aa, inviteret erhvervs- og vækstminister Troels Lund Poulsen (V) og energi-, forsynings- og klimaminister Lars Christian Lilleholt (V) på besøg for at bede om 170 millioner kroner til bedre besejlingsforhold.

Havnen, der efter A.P. Møller Mærsk-tiden, er blevet et offshoremekka for vindmølleaktiviteter, skal have udvidet adgangsforholdene, hvis det fulde forretningspotentiale skal indfris, siger direktør Carsten Aa.

Danske Havne ønsker ens miljøkrav i hele EU

"Vi har brug for en udvidelse i bredden og dybden af sejlløbet ind til havnen, så vi både kan udvide åbningstiden betragteligt og sikre, at større fartøjer, både skibe og borerigge, kan anløbe havnen," siger han. Især i mørke er sejlrenden svær at navigere.

Kun Esbjerg Havn får i dag betalt oprensning af og udvidelse af staten på grund af en gammel aftale, hvor Esbjerg Kommune købte ydelsen af staten, der i dag holder havneanløbene store nok til at selv diverse olierigge kan blive serviceret.

Udvidelse af Frederikshavn Havn giver 2000 nye job

Nu mener Odense Havn øjensynligt, at havnen har samme format, som Esbjerg.

"Vi mener, at Odense Havn nu er en havn af national betydning, hvor politikerne må overveje at sætte penge af på finansloven til at forbedre besejlingsforholdene," siger Carsten Aa til Børsen.

Brancheorganisationen Danske Havne har før gjort opmærksom på, at havnene i Danmark over en bred kam går glip af internationale markedsandele, fordi danske havne selv skal bekoste udvidelse og oprensning.

"Vores forslag er, at man fra politisk hold beslutter at gøre det samme, som man gør i Belgien. At staten afholder omkostninger til oprensning og uddybning for alle danske erhvervshavne, eller at den afholder en fast procentdel af omkostningerne," siger direktør i Danske Havne Gitte Lillelund Bech.

Ifølge Danske Havne, står de 20 største danske havne for 80 procent af godstransporten i landet.

Rigmænd køber andel af containerhavnen i Aarhus

Danske Havne ønsker ens miljøkrav i hele EU

Udvidelse af Frederikshavn Havn giver 2000 nye job

Relaterede

Seneste nyt

Job

Se flere

Se flere