ShippingWatch

Ny Panama Kanal vil gavne amerikanske østkysthavne

Udvidelsen af Panama Kanalen kommer til stor gavn for de amerikanske havne på østkysten, hvor op mod 10 procent af containertrafikken fra USA til Asien vil rykke fra vest til øst, viser ny analyse.

Foto: RINA

Amerikanske havne på østkysten kan se frem mod øgede voluminer i containertrafikken, når udvidelsen af Panama Kanalen står færdig i 2016. Det viser en ny analyse lavet af konsulenthuset Boston Consulting Group (BGC) og CH Robinson, skriver Seatrade Global.

Ifølge analysen vil op mod 10 procent af containertrafikken fra USA til Østasien skifte fra havnene på vestkysten til den amerikanske østkyst i 2020. Udvidelsen vil således øge konkurrencen mellem havnene, hvor aktørerne på vestkysten stadig vil håndtere mere trafik end i dag på grund af en stigende containerhandel, men ikke vil se en lige så høj vækstrate og opleve faldende markedsandele på grund af kanaludvidelsen, fremgår det.

"Med udvidelsen af Panama Kanalen vil afskibere have flere muligheder og rederier vil konkurrere om at levere disse muligheder," siger Peter Ulrich, partner i BGC og leder på transport og logistik i Nordamerika, til Seatrade Global.

Panama Kanalen tager kampen op om kunderne

Sidste år ankom omkring 35 procent af containertrafikken fra Østasien til havne på den amerikanske østkyst. Allerede uden udvidelsen af kanalen ville denne andel stige til 40 procent i 2020. Med udvidelsen kunne markedsandelen nå 50 procent, viser analysen.

Essentiel udvidelse

Udvidelsen af Panama Kanalen er blevet forsinket ad flere omgange de sidste år. En af årsagerne var en konflikt mellem bygherren ACP, Autoruidad del Canal de Panama, og den spanskledede entreprenørgruppe GUPC. Også arbejdsnedlæggelser har ramt udvidelsen. I løbet af de seneste år har Panama Kanalen mistet kunder til Suez Kanalan, som ikke har begrænsninger på størrelsen af skibe.

Containerredere skærper kamp om USAs østkyst

I marts fortalte kanalens administrator, Jorge Quijano, at omkring 85 procent af arbejdet med kanalen var ved at være afsluttet, og at de nye sluser kan lukke de første skibe indenfor om godt et års tid. Det bliver sandsynligvis containerskibe i 9000 teu segmentet, der indleder de nye sluser, men efterhånden som de helt store skibe vil cascade andre ud til nye trades, vil de også vokse i Panama, og efterhånden også op til de 14.000, lød vurderingen dengang fra Quijano.

Dyster udsigt for amerikansk eksport af olie og gas

Den nye Suez Kanal ventes klar til august

Tankredere kritiserer Panama Kanalen for diskrimination

 

Relaterede

Seneste nyt

Job

Se flere

Se flere