ShippingWatch

Filippinsk havnekæmpe får god start på året

Den filippinske konkurrent til blandt andet APM Terminals, ICTSI, leverede vækst i første kvartal i år. Selskabet er robust sikret til fremtiden, vurderer Drewry.

International Container Services Co. Inc. (ICTSI) gik frem i første kvartal i år.

Omsætningen i det filippinske terminalselskab voksede med 19 procent til 296,1 millioner dollars i første kvartal 2015 fra 248,9 millioner dollars i samme periode året før. Samtidig voksede selskabets voluminer, dvs. gennemstrømningen af containere.

I nøgleterminalerne i Manila, Brasilien, Polen, Madagaskar, Kina, Ecuador og Pakistan lå volumenvæksten i gennemsnit på otte procent fra første kvartal 2014 til første kvartal 2015, mens omsætningen i samme periode steg med i gennemsnit 18,3 procent.

"Manila International Container Terminal (MICT) er en vigtig bestanddel i ICTSI's portefølje med en årlig kapacitet på 2,5 millioner teu, der udgør 21 procent af den totale kapacitet i porteføljen. Congestion i havnen plagede MICT i det meste af perioden mellem april og december 2014, og det problem er blevet helt løst ved udgangen af februar 2015," skriver analysehuset Drewry i en vurdering af regnskabet fra ICTSI.

Prøv ShippingWatchs nyhedsbrev to gange dagligt i 40 dage gratis

Samtidig med væksten gennemførte ICTSI to store gældsrestruktureringsaftaler i første kvartal, begge i januar. Aftalerne gjorde ifølge Drewry ICTSI mindre gældstynget og klar til at fortsætte væksten. Drewry sænker sin risikovurdering af ICTSI ud fra de generelle resultater og giver værdien af selskabet topkarakter.

APMT-konkurrent investerer 330 mio USD

ICTSI kan ifølge Drewry især vinde på, at terminalselskabet har en nichestrategi, hvor selskabet vælger at investere i helt nye områder for terminaler. Samtidig har selskabet en stærk portefølje af nye selskaber på vej.

Spås stærk vækst

Det filippinske selskab hører ikke til blandt verdens allerstørste terminalselskaber, men blev i år af banken HSBC spået til at blive et af de selskaber, der kan få allermest ud af den globale vækst i verdenshandlen.

En opgørelse fra 2014 lavet af Drewry over de største havneoperatører viste følgende rangorden:

1. PSA International

2. Hutchison Port Holdings

3. APM Terminals

4. DP World

5. China Merchants Holdings International

Bank: Fremgang for asiatiske terminalselskaber i år

APM Terminals i opløbet om Cameroun-havn

DP World vil investere 2,6 mia. USD i logistik

Relaterede

Seneste nyt

Job

Se flere

Se flere