ShippingWatch

ADP fremviser solidt halvårsregnskab

Stigende aktivitetsniveau og større nettoomsætning på ADP-havnene i Fredericia, Nyborg og Middelfart ses tydeligt i et positivt halvårsregnskab.

De tre havne i sammenslutningen Associated Danish Ports fremlagde onsdag regnskab for første halvår 2013. ADP's samlede omsætning i første halvår er landet på 57,6 mio. kr. Det er en markant stigning i forhold til første halvår 2012, hvor omsætningen var på 50,9 mio. kr. Driftsresultatet er i samme periode steget fra 26,4 mio. kr. til 34 mio. kr. i år.

Ifølge regnskabsmeddelelsen fra ADP skyldes det positive resultat især den øgede aktivitet omkring projektlast i Nyborg og Fredericia. I de to havne kan man håndtere skibe med stor dybgang, og på land er infrastrukturen god, når blandt andet vindmøller skal udskibes.

Som resultat af de øgede havneaktiviteter udbygges havnearealet i Fredericia for øjeblikket med 6.500 kvadratmeter, og i Nyborg opgraderes havnens tanksibspier.

I regnskabsmeddelelsen fra ADP fremhæves det også, at selskabet fortsat har fokus på omkostningsstyring:

”Det gælder hele vejen rundt, intet er for småt til at blive sat i værk, hvis det på den lange bane kan sikre en reduktion i omkostningerne,” udtaler adm. direktør Jens Peter Peters.

Avis: Feeder-trafik fra danske havne kan slå vejtransport

Aktiviteten stiger igen i de danske havne

Direktør: Nyt område vil styrke Esbjerg Havns vækstmuligheder 

Mere fra ShippingWatch

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

ShippingWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs