Copenhagen Malmø Port udvider for 260 mio SEK

Nordhavnen i Malmø har fået flere midler til den store udbygningen af området. Investeringerne er godkendt af Malmøs byråd og positive for kunder og havnen, lyder det fra adm. direktør for CMP.

Udbygningen af Nordhavnen (Malmö Northern Harbour Business Park) i Malmø, et industriområde der skal tiltrække virksomheder, har fået et bedre økonomisk grundlag at stå på. Byrådet i Malmø har nemlig besluttet  at investere yderligere 260 mio. svenske kr. i projektet, skriver CPM i en pressemeddelelse.

Og det bliver naturligvis taget vel imod af adm. direktør for CMP, Johan Röstin:

"Det er er en meget positiv beslutning for os og vores kunder. Det glæder os, at Malmø fortsat har en stærk tro på CMP og Nordhavnens potentiale til at blive et transport- og logistikhub for hele Østersøregionen," siger han.

Udbygningen af området vil ske i etaper fra 2014 til 2025. Halvdelen af området vil bestå af nye havneterminaler, kajer, jernbanefaciliteter, samt landområder derudover til fremtidig havneudvidelse. Den anden halvdel af området er afsat til et nyt logistikcenter for produktions- og distributionsselskaber.

Copenhagen Malmø Port regner med større fragtmængder 

Copenhagen Malmø Port slår rekord for biltransport

Stabil udvikling i Copenhagen Malmø Port 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu


Læs også