Havnene tjente lidt mere end ventet
.jpg)
APM Terminals, havnedivision i A.P. Møller - Mærsk og et af konglomeratets fire kernedivisioner, klarede sig bedre end ventet på bundlinjen i andet kvartal af 2013.
Havneforretningen omsatte for 6101 mio. kr. og fik et driftsoverskud før af- og nedskrivninger, EBITDA, på 1246 mio. kr. i kvartalet. På bundlinjen var der et overskud (NOPAT) på 1020 mio. kr.
Til sammenligning ventede analytikerne en omsætning på 6283 mio. kr. og et EBITDA-resultat på 1445 mio. kr. ifølge et estimat indsamlet for Ritzau Finans af SME Direkt. Der var forudset 971 mio. kr. på bundlinjen.
Maersk har verdens mest produktive havneterminal
I samme kvartal af 2012 var der i havneforretningen en omsætning på 6068 mio. kr. og et EBITDA-overskud på 1402 mio. kr., som gav et bundlinjeresultat på 929 mio. kr.
"Resultatet for andet kvartal på 179 mio. dollar var en forbedring på dollar 19 mio. i forhold til andet kvartal 2012. Mængderne var på samme niveau som sidste år, da de fleste terminaler i Europa og Nordamerika registrerede et fald i mængder, som blev opvejet af en fortsat positiv udvikling på markeder med høj vækst," skriver selskabet i regnskabet.
APM Terminals fik indisk shipping-minister på besøg
I hele 2013 venter APM Terminals at forbedre resultatet fra 2012. Her fik havnedivisionen et nettooverskud på 4,1 mia. kr. Inden regnskabet ventede analytikerne i 2013 et overskud på 4,0 mia. kr. ifølge SME Direkts estimater.
"APM terminals fastholder forventningerne om et bedre resultat end i 2012, understøttet af containermængder fra nye terminaler," skriver selskabet i regnskabet.
APM Terminals' langsigtede mål er at levere et overskud på mindst 1 mia. dollar om året til Mærsk-gruppens bundlinje. Seneste skud fra topledelsen var, at det ville ske i 2016.
RITZAU FINANS
APM Terminals sælger tysk terminal
DP World vil tilbage på det russiske marked