Ny brasiliansk strejke kan ramme i næste uge

Brasilianske havnearbejdere kommer måske til at strejke to dage fra onsdag i næste uge. Det skriver Breakbulk.com.
Foto: COLOURBOX
Foto: COLOURBOX

De brasilianske havne bliver måske ramt af todages strejke fra onsdag i næste, eftersom flere af havnearbejdernes fagforeninger har stemt for en national havnestrejke onsdag den 10. juli. Det skriver Breakbulk.com.

Brasilien står allerede over for en generalstrejke, der skal begynde 11. juli, og shippingbranchen kan altså nu blive ramt af to brasilianske strejker samtidig. Vurderingen er, at omkring 35.000 havnearbejdere vil nedlægge arbejdet 10. juli, og nogle terminalchefer har advaret mod, at mange havnearbejdere også vil blive hjemme 12. juli.

Målet med havnearbejdernes strejke er ifølge Rodnei Olivieira Da Silva, præsident for fagforeningen Santos Dockers Union, at sende en klar besked til den brasilianske præsident, Dilma Rousseff, samt andre i regeringen. Beskeden er, at havnearbejdere ikke vil acceptere en ny havnelovgivningen, der vil gøre det muligt for nye private terminaler at hyre arbejdere uden for det nationale selskab for arbejdskraft - OGMO.

"Vi kommer til at opføre os fredeligt og ordentligt, og vi vil vise Hoffmann og Cristina styrken af vores utilfredshed," siger Rodnei Oliveira Da Silva til Breakbulk.com.

Det er langt fra første gang, at havnene i Brasilien trues af strejke. Hele foråret har alarmklokkerne lydt, mens forhandlinger mellem fagforeninger og regering har stået på.

Brasilianske havnearbejdere varsler strejke igen 

Brasilien godkender havnepakke til milliarder

Protektionisme låser brasiliansk oliegigant 

Svag optimisme for brasiliansk handel 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu


Læs også