Svag optimisme for brasiliansk handel

Containerhandlen i Brasilien steg med en procent i årets første kvartal sammenlignet med samme periode i 2012. Et tegn på et forsigtigt opsving i den brasilianske økonomi, mener Peter Gyde, managing director for Maersk Line i Brasilien:
"Vi ser potentielt de første tegn på, at BNP er ved at bedres en smule," siger han ifølge Reuters.
Importen steg, hvilket er er et tegn på et stigende indenlandsk behov, mens omverdenens efterspørgsel på brasilianske varer forblev negativ i kvartalet. Selvom der er små lyspunkter for landet, så er der stadig problemer med infrastrukturen i landets havne, påpeger Peter Gyde ifølge Reuters. Det drejer sig blandt andet om manglende veje og jernbaner, hvilket skaber kaos i de vigtigste havne og ventetider for både rederier, skibe og besætning og forhindrer en større vækst for Brasilien:
"Det øger omkostningerne på en måde, som ikke er nødvendig ... Hvis Brasilien ønsker at vækste deres varereksport, skal der være investeringer i havnene til at støtte det," siger han.
Aker Solutions klar til at fordoble brasiliansk subsea-produktion