Fire af verdens største vindmølleinstallationsskibe befinder sig i disse dage i Esbjerg Havn. Det er foruden Pacific Orca de tre skibe MPI Resolution, MPI Discovery og Sea Installer.
De fire skibe er alle jack-up-skibe, og det er første gang, at de alle sammen befinder sig på samme sted.
Skibene løser forskellige offshoreopgaver i Nordsøen. Sea Installer skal til den engelske havvindpark Gunfleet Sands, Pacific Orca er lagt til for at blive klar til nye Nordsø-opgaver, og MPI Discovery har arbejdet i verdens største havmøllepark London Array. MPI Resolution har ligeledes været i engelske farvande i havmølleparken Lincs.
De fire giga-skibe ejes af A2Sea, MPI Offshore og Swire Blue Ocean.
Stor global interesse for Pacific Orca