ShippingWatch

APM Terminals åbner nyt regionalt hovedsæde i Singapore

APM Terminals åbner et nyt regionalt hovedsæde for Asien og Stillehavet i Singapore. Det nuværende hovedsæde, Shanghai, skal koncentrere sig om det kinesiske og japanske marked.

Foto: Maersk Line

APM Terminals vil styrke sin position i Asien-Stillehavsregionen og etablerer i den forbindelse et nyt hovedsæde i Singapore, oplyser selskabet i en pressemeddelelse.

Hidtil har hovedsædet i regionen ligget i Shanghai, som fremover skal koncentrere sig om det kinesiske og japanske marked, fremgår det af meddelelsen. Regionen står i dag for næsten hver tredje container, som håndteres af en af APM Terminals havne rundt omkring i verden.

"Det nye regionale hovedkontor i Singapore vil gøre os i stand til at fokusere på de terminaler, vi står for og driver i Sydøstasien og det indiske subkontinent med det mål fortsat at blive bedre til vores operationelle performance til gavn for vores kunder. Det nye kontor skal ligeledes fokusere på forretningsudvikling i Syd- og Sydøstasien, hvor vi vil arbejde tættere sammen med kunderne til fælles bedste," siger CEO Kim Fejfer.

Shanghai kontoret skal ikke mindst stå for den fortsatte ekspansion på det kinesiske marked fremover.æ

Det forventes at, at det nye kontor i Singapore åbner til september.

Mere fra ShippingWatch

Læs også

Seneste nyt

ShippingWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs