ShippingWatch

Amerikansk forbrug har givet havne i LA og Long Beach den travleste periode hidtil

Havnene ved Los Angeles og Long Beach i USA oplevede i maj den travleste måned hidtil. Fortsat er der udsigt til travlhed, i takt med amerikanernes efterspørgsel på varer ikke ser ud til at dykke, vurderer Bimco.

Foto: Lucy Nicholson/Reuters/Ritzau Scanpix

Højsæsonen for shippingindustrien nærmer sig, og det lægger pres på forsyningskæderne i de travle havne, der allerede har rigeligt at se til, efter coronapandemien har banket efterspørgslen i vejret.

Kombineret med mangel på tomme containere og et nyligt smitteudbrud i en stor kinesisk havn får det uge efter uge raterne til at stige til gavn for de store containerrederiers indtjening.

Alt imens ser de amerikanske forbrugere ikke ud til at skrue ned for varebehovet, og det har i maj måned givet havnene ved Los Angeles og Long Beach i USA den travleste måned hidtil, skriver shippingorganisationen Bimco i en analyse.

Her håndterede håndterede havnene ved San Pedro Bay på den amerikanske vestkyst 1,9 mio. tyvefodscontainere (TEU), hvilket ifølge Bimco var den 11. måned med rekord i træk.

"Endnu en måned med rekordhøjt detail-salg i USA i marts - når man ser på det ujusteret - tyder på, at mens den amerikanske økonomi genåbnes og services bliver mere tilgængelige, fortsætter efterspørgslen efter varer med at være stærk," siger Peter Sand, chefanalytiker for shipping hos Bimco.

"Forhandlere kæmper lige nu for at følge med, og forsinkelserne med at få sendt deres varer fortsætter med at skabe markante forstyrrelser i de akutte forsyningskæder," tilføjer han.

I maj måned sidste år håndterede havnene 1,2 mio. teu, mens de til sammenligning håndterede 1,4 mio. teu i maj 2019, hvilket var før udbruddet af coronavirus.

"Alle havne i USA skal fortsætte med at løbe hurtigt for at følge med, mens højsæsonen begynder at puste dem i nakken," skriver Bimco.

Eksplosionen i fragtraterne begynder at gøre rigtig ondt på de små afskibere

Fem containerrederier overgik hele 2020 i første kvartal 

Mere fra ShippingWatch

Her er Martin Fruergaards strategi som ny CEO for Pacific Basin

Martin Fruergaard har fremlagt sine vigtigste strategipunkter i sin første offentlige optræden som ny CEO for Hongkong-baserede Pacific Basin. Rederiet leverer samtidig et usædvanligt stærkt halvårsresultat under en optur for tørlastmarked, som vurderes kun at være startet.

Læs også

Relaterede

Trial banner

Seneste nyt

Se flere jobs