ShippingWatch

DP World regner med stabilt år efter stigende containermængder

Havneoperatøren DP World har håndteret flere containere i tredje kvartal, og det får selskabet til at forudse en "relativt stabil finansiel præstation," fortæller bestyrelsesformand Sultan Ahmed bin Sulayem til Reuters.

Foto: DP World Swissterminal

Dubai-baserede DP World har haft flere containere gennem sine havne i det seneste kvartal.

Havneoperatøren er derfor godt på ved mod en "relativt stabil finansiel præstation" for året, fortæller bestyrelsesformand Sultan Ahmed bin Sulaymen til Reuters.

I årets to første kvartaler oplevede DP World ellers et fald i containermængderne, men den udvikling er nu vendt. Mellem juli og september håndterede havneoperatøren 18,3 mio. containere, hvilket svarer til en stigning på 3,1 pct. sammenlignet med året før.

Bestyrelsesformanden kalder det en opmuntrende tendens, men advarer samtidig om stor usikkerhed i den resterende del af året. Det hænger sammen med udviklingen i udbruddet af coronavirus, det amerikanske valg og "de verserende handelskrige," skriver mediet.

"Vi føler os selvsikre omkring at ramme vores 2022-mål," siger bestyrelsesformanden ifølge Reuters.

René Kofod-Olsen bliver ny topchef i V.Group

DP World bevæger sig ind i Israel

Tradelens er langt med at integrere Maersk-rivaler på platformen

Unifeeder-chef efter nyt opkøb: "Man kan aldrig sige, at man er færdig"

Relaterede

Seneste nyt

Job

Se flere

Se flere