ShippingWatch

Danske Havne afviser rygter om scrubber-forbud

Danmark er ved en fejl havnet på en liste over lande, der har indført forbud mod åbne scrubbere i deres havne. Det oplyser Danske Havne, som er blevet mødt med flere henvendelser fra bekymrede rederier.

Foto: Ritzau Scanpix/Melissa Kühn Hjerrild

Der er intet forbud mod at bruge åbne scrubbere i danske havne.

Det slår brancheorganisationen Danske Havne fast efter at være blevet mødt med flere henvendelser fra bekymrede rederier.

Årsagen til de mange spørgsmål fra skibsejerne skal findes i, at rederisammenslutningen International Chamber of Shipping (ICS) har udsendt en liste, hvor Danmark optræder som et af flere lande, der har forbudt de åbne scrubbere.

Men det er altså ikke rigtigt. Danske Havne har nu bedt ICS om at rette fejlen, fremgår det af en meddelelse.

Scrubberteknologien bruges til at rense røgen fra skibes udstødning. Hvis et skib har en scrubber ombord, må det gerne sejle på brændstof med mere end 0,1 pct. i de kystnære zoner.

Flere lande har dog enten nedlagt eller varslet forbud mod de såkaldt åbne scrubbere, hvor rensevandet bliver ledt ud i havnen. Det gælder bl.a. de store bunkerhavne i Singapore og Fuijairah.

Scrubber-forkæmpere skuffede over seneste forbud

Paddy Rodgers afviser at være på korstog mod scrubbere

Ny stor bunkerhavn forbyder åbne scrubbere 

Mere fra ShippingWatch

3i køber AMP ud af Esvagt

Kapitalfonden 3i, der ejer halvdelen af Esvagt, har aftalt med virksomhedens anden ejer, kapitalfonden AMP Capital, at overtage hele Esvagt for 268 millioner britiske pund, så 3i bliver eneejer. Handelen ventes at falde på plads i første kvartal 2022.

Ugens bedste historier på ShippingWatch

Det var tid til procedure i Dan-Bunkering sagen, hvor anklageren kræver bøde- og fængelsstraf. 2022 tegner til at blive nyt hæsblæsende containerår, klima spillede afgørende rolle i Lasse Kristoffersens beslutning om jobskifte i en uge, hvor Norden lagde tørlast og tank sammen i ny struktur.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

Se flere jobs