ShippingWatch

Verdens største terminalselskab venter moderat vækst i 2018

Hutchison Port Holdings håndterede 4 pct. flere containere i 2017 sammenlignet med 2016. Omkostningerne skal ned det kommende år, hvor væksten i verdenshandlen ventes at blive moderat.

Foto: Hyundai Merchant Marine

Verdens største terminalselskab Hutchison Port Holdings håndterede 84,7 mio. tyvefodscontainere i løbet af 2017, hvilket var en stigning på fire pct. sammenlignet med 2016.

Det Hongkong-baserede selskab fik en omsætning på 34,1 mia. hongkong dollars i 2017 mod 32,1 mia. hongkong dollars i 2016.

Resultatet af den primære drift (ebita) steg ni pct. fra 7,6 mia. hongkong dollars til 12,6 mia. dollars. I alt opererer selskabet 287 havneanløb, og der var god udvikling i flere havne i Kina, Hongkong, Barcelona, Pakistan og Panama, skriver selskabet i regnskabet for hele gruppen, der også driver energivirksomhed, telekommunikation og meget andet.

Omvendt var der lavere vækst i Klang, Jakarta og flere andre havne.

"Divisionen vil fortsætte med at tage initiativer, der kan mindske omkostningerne og styrke strategiske alliancer med kunder for at maksimere profit fra en moderat vækst i den globale handel i 2018," skriver selskabet.

Af meddelelsen fremgår det desuden, at grundlægger og nuværende bestyrelsesformand Li Ka-shing træder tilbage for at gå på pension ved den kommende generalforsamling for hele gruppen CK Hutchison Holdings.

Li Ka-shing stiftede gruppen tilbage i 1950. Hans tætte samarbejdspartner gennem 33 år Victor Li vil overtage som bestyrelseformand og som direktør for gruppen.

Store havneselskaber diskuterer alliancemuligheder 

Mild fremgang for verdens største terminalselskab 

Omsætningen i verdens største terminalselskab daler 

Mere fra ShippingWatch

3i køber AMP ud af Esvagt

Kapitalfonden 3i, der ejer halvdelen af Esvagt, har aftalt med virksomhedens anden ejer, kapitalfonden AMP Capital, at overtage hele Esvagt for 268 millioner britiske pund, så 3i bliver eneejer. Handelen ventes at falde på plads i første kvartal 2022.

Ugens bedste historier på ShippingWatch

Det var tid til procedure i Dan-Bunkering sagen, hvor anklageren kræver bøde- og fængelsstraf. 2022 tegner til at blive nyt hæsblæsende containerår, klima spillede afgørende rolle i Lasse Kristoffersens beslutning om jobskifte i en uge, hvor Norden lagde tørlast og tank sammen i ny struktur.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

Se flere jobs