Det store amerikanske executive search-firma Heidrick & Struggles vil vokse på det skandinaviske marked, herunder ikke mindst inden for den maritime industri, som Jan N. Lauridsen med en fortid i bl.a. Maersk og Torm står i spidsen for.

Efter en årrække med base i Singapore, hvor Jan N. Lauridsen har været ansvarlig for opbygningen af den maritime forretning for Heidrick & Struggles, etablerer den 43-årige dansker sig nu i København, som fremover skal være hovedkontor for hele Skandinavien. En af hans første opgaver bliver at finde nye medarbejdere til de to kontorer i København og Stockholm, som begge skal være arbejdsplads for fire-seks konsulenter inden for en bred vifte af brancher.

Ud over at være Managing Partner for Skandinavien skal Jan N. Lauridsen fortsat være i spidsen for Heidrick & Struggles maritime headhunting på globalt plan. En af grundene til, at Singapore bliver skiftet ud med København, er den europæiske tidszone, hvor du kan gabe over Singapore om morgenen og den amerikanske østkyst om eftermiddagen. Som en konsekvens af kapitalfondenes indtog på shippingmarkedet er USA i det hele taget rykket op på shippingindustriens rangliste, herunder også listen over hvor headhunterne bruger deres tid.

"Singapore og Asien er stadig verdens operationelle hub, når det gælder maritime virksomheder, mens den ledelsesmæssige power i høj grad ligger i Europa. Men med private equity-fondenes investering i shipping er USA blevet en meget større spiller. Derfor er man med en placering i København tæt på rigtig mange af vores store kunder," siger Jan N. Lauridsen.

Ud over København er der konsulenter på Heidrick & Struggles-kontorerne i Singapore, Dubai og New York, der er specialiserede i shipping.

Maersk vil fastholde flere kvinder med bedre barselsvilkår

Nyt ledelseshold på plads i Royal Arctic Line

Maersk Supply Service får ny HR-direktør

Den Danske Maritime Fond afsætter 17 mio til uddannelse