2015 var et historisk vendepunkt i den internationale reeferflåde efter en årrække med betydelig ophugning af konventionelle og specialiserede køleskibe. Stort set ingen ophugning af betydning eller blot fem skibe svarende til den laveste skrotningsaktivitet i segmentet siden 2007 ifølge den hollandske analysevirksomhed Dynamars årlige reefer-granskning.

Samtidig talte den bekræftede ordrebog ved udgangen af året 15 konventionelle reeferskibe. 

Ifølge rapportens forfatter Dirk Wisser er der dog intet, der tyder på, at udviklingen sidste år, hvor den lave oliepris pludselig gjorde mange ældre konventionelle reeferskibe konkurrencedygtige igen, vil ændre den grundlæggende trend, at de store og traditionelle containerskibe vil overtage mere og mere af den voksende og traditionelt velindtjenende reefertransport.

Drewry: Specialreefer slår tilbage mod container-kæmper  

Siden årtusindskiftet er over halvdelen af den konventionelle reeferflåde ophugget, alene i 2011 i alt 65 skibe, ligesom der frem til 2015 stort set ikke blev bestilt nybygninger.

Udviklingen har betydet, at de konventionelle reeferskibes globale markedsandel siden 2000 er faldet fra 60 procent til omkring 26 procent i 2014. En udvikling, som nybygninger bestilt af japanske Nissen Kaiun Co til Star Reefers og det hollandsk-ejede Seatrade Chartering, næppe ændrer på.

Seatrade er ifølge Dynamars analyse den største konventionelle operatør i reefersektoren, mens Maersk Line blandt de traditionelle containerredere har den største kapacitet med 103.000 tilkoblinger til kølecontainere installeret på rederiet nord- og sydgående ruter.

Maersk Line modtager verdens største reeferskib  

Væksten i den søbårne transport af letfordærvelige produkter forventes ifølge Dynamar at udgøre 4-5 procent årligt, tæt på fem procent i 2014. En stor del af væksten forventes at komme fra udviklingsøkonomier, der i takt med stigende indkomster vil bruge mere på importerede fødevarer. Det stiller samtidig større krav til service og logistik i reefersektoren for at få fragten frem til slutforbrugerne, hvilket også betyder, at raterne er højere.

Redefermarkedet er stærkt sæsonbetonet med højsæson, der generelt begynder i slutningen af november og varer frem til juni og juli, mens markedet topper mellem februar og april.

Maersk Line investerer massivt i container-gps'er  

Maersk Line investerer massivt i sin reeferflåde

Hamburg Süd forbereder sig på kamp om reefer-marked

UASC optrapper kampen om reefermarkedet  

SeaIntel: Nu rammer de store skibe Asien-Australien