ShippingWatch

Norge kan tabe millioner på konkurs i Oceansaver

Statsfonden Investinor forventer at miste hele sin investering efter konkursen i ballastvandleverandøren Oceansaver. Norge kæmpede selv for den udskydelse af reglerne i IMO, som kostede selskabet livet.

Haakon H. Jensen er adm. direktør i den statslige investeringsfond Investinor.

Den norske stat kan ende med at tabe et trecifret millionbeløb på konkursen i Oceansaver, som laver systemer til rensning af ballastvand.

Selskabet smed håndklædet i ringen i sidste uge, da investorerne afviste at skyde flere penge i den tabsgivende forretning.

Udfordringen har været, at selv om Oceansaver hele tiden har været godt positioneret med overlegen teknologi for rensning af ballastvand, så er kravene til rensning blevet udsat gentagne gange over mange år"

Haakon H. Jensen, adm. direktør, Investinor
Blandt medejerne var den statslige fond Investinor, som havde investeret 332 mio. norske kr. i Oceansaver siden 2011. Penge, som nu formentlig er gået tabt.

Fondens adm. direktør Haakon H. Jensen fortæller til erhvervsmediet Dagens Næringsliv, at han ikke forventer, at aktionærerne vil få penge ud af konkursboet. Han afslører samtidig, at man uden held har afsøgt markedet for købere til det trængte selskab.

Problemerne i Oceansaver skyldtes især, at tidsplanen for, hvornår skibe skal have installeret systemer til rensning af ballastvand, er blevet udskudt flere gange, selv om reglerne blev vedtaget for 13 år siden.

Seneste udskydelse kom ved et møde i juni i FN's søfartsorganisation, IMO. Her var Norge paradoksalt blandt de lande, der skubbede på for den forsinkelse af reglerne, som endte med at spænde ben for Oceansaver.

"Udfordringen har været, at selv om Oceansaver hele tiden har været godt positioneret med overlegen teknologi for rensning af ballastvand, så er kravene til rensning blevet udsat gentagne gange over mange år. Det har påvirket både markedet og selskabets økonomi negativt," siger Haakon H. Jensen, adm. direktør i Investinor, til Dagens Næringsliv.

Leverandør efter konkurs: "IMO's beslutning var meget skuffende"

Udskydelse af regler for ballastvand knækker leverandør

Desmi om forsinkelse: "Det er meget uheldigt for miljøet og for IMO"

Redere og producenter i åben krig om ballastvand

 

Alt tyder på en udskydelse af krav til ballastvand

 

Forsiden lige nu

Norsk rederchef bliver søfartsrådgiver i FN

Sturla Henriksen, afgående direktør for Norges Rederiforbund, får nyt job i FN fra årsskiftet. Her skal han være med til at styrke samarbejdet mellem erhvervslivet og myndighederne.

Tilsyn efterforsker dødsulykke på Maersk-rig

De norske myndigheder har åbnet en officiel undersøgelser af dødsulykken på Maersk Interceptor. En person omkom i sidste uge under ulykken på riggen, som er ejet af Maersk Drilling.

Seneste Leverandører

Relaterede

Seneste nyt

Job

Se flere

Se flere