Tyske Meyer Werft fordobler sine planlagte investeringer på sit finske skibsværft i Turku fra tidligere 75 mio. euro til 185 mio. euro. De øgede investeringer skal øge stålproduktionen på værftet, oplyser Meyer Turku i en meddelelse.

Det familiekontrollerede Meyer Werft overtog hele ejerskabet af Turku-værftet i september 2015 efter at have delt ejerskabet med den finske stat.

Meyer Turku har ordrebogen fyldt frem til 2024, og de nye produktionsfaciliteter vil tidligst være klar i slutningen af 2018, og de vil genopbygge værftet til en moderne samlefabrik for skibe, hedder det i meddelelsen.

"For værftet er det et kæmpe skridt fremad i forberedelser til den stigende internationale konkurrence," siger Jan Meyer, CEO i Meyer Turku.

Meyer Werft overtager hele det finske Turku  

Investeringen i Finland er en del af den langsigtede plan for Meyer Turku, der skal øge produktionen og tredoble værdien af værftets produktion i forhold til 2014, hvor Meyer-familien gik ind i det finske skibsværft.

Meyer-gruppens tre værfter synes at befinde sig i en komfortabel situation de næste otte år, hvor værftet kommer til at køre med næsten fuld kapacitet.

Produktionen på Meyer Werft består hovedsageligt af krydstogtskibe.

Meyer Werft: Kapacitet fuldt udnyttet frem til 2024  

Finske værfter lokker danske leverandører med ordrer  

Tyske Nordsøværfter indgår ny alliance

Medier: Konkursramt STX-værft på vej mod afvikling  

Russere overtager resterne af STX-værft i Finland