Det norske Olie- og energiministerium planlægger at sende en del af regningen videre til befolkningen, når olieselskaber skal udvinde olie langt mod nord som i Barentshavet. Det skriver Dagens Næringsliv med henvisning til Reuters.

Nyhedsbureauet har fået adgang til breve, som ministeriet har sendt ud til olieselskaberne, da man tilbage i 2016 uddelte de seneste licenser til den norske sokkel, herunder langt mod nord i Barentshavet, hvor en særlig FN-artikel træder i kraft. Når der bliver boret langt fra kysten, kommer der en afgift på, som selskaberne skal betale til FN.

"Licenshaverne kan komme til at dække visse omkostninger i det her tilfælde," skrev ministeriet ifølge Reuters.

"Enhver af sådan en omkostning vil blive fradragsberettiget i beregningen af petroleumsskatten," skrev ministeriet videre.

Planen får kritik af oppositionen og bl.a. Ola Elvestuen, der er formand for parlamentets energi- og miljøkomité og medlem af det liberale parti. Hverken han eller komiteen er ifølge Elvestuen blevet informeret om planen, siger han til Reuters.

Prøv ShippingWatch gratis og få adgang til alle artikler i 14 dage

"Der er for lille risiko for selskaberne og for meget risiko for den norske befolkning," siger han til nyhedsbureaet.

I FN's Havretskonvention fra 1982 er artikel 82 interessant, når lande og selskaber vil lede efter olie i de helt nordlige egne som Barentshavet. Ifølge artiklen skal rige nationer betale op mod 7 pct. om året af den værdi fra en produktion, som finder sted mere end 370 km fra kysten.

Pengene vil blive kanaliseret videre til fattige lande via FN. En professor fra Virginia, John Norton Moore, der var med til at skrive artikel 82 i sin tid, mener, at Oslo forsøger at balancere borgernes, olieselskabernes og udviklingslandenes interesse, skriver Reuters.

Stor skuffelse for Statoil i Barentshavet  

Investeringerne på norsk sokkel dæmpet en smule

Norge vil fremskynde olieboringer i Barentshavet