ShippingWatch

DSV opjusterer efter historisk stærkt regnskab

DSV har i første halvår realiseret de bedste resultater i koncernens historie, siger CEO Jens Bjørn Andersen i regnskabet for andet kvartal. Selskabet opjusterer forventninger for hele året og igangsætter aktietilbagekøbsprogram på 1 mia. kr.

Den danske logistikgigant er kommet stærkt ud af andet kvartal og har i årets første seks måneder leveret det bedste resultat nogensinde, siger CEO Jens Bjørn Andersen i en kommentar til regnskabet onsdag morgen.

"Med en vækst i indtjening og pengestrømme på over 50 pct. er vi meget tilfredse med koncernens resultater for første halvår af 2017. Her kun 18 måneder efter købet af UTi Worldwide er produktiviteten allerede på all-time high, og vi har realiseret de bedste resultater i koncernens historie. På baggrund af et solidt 1. halvår opjusterer vi forventningerne til hele 2017 og iværksætter et nyt aktietilbagekøbsprogram på 1 milliard kroner," siger han.

I andet kvartal fik DSV en nettoomsætning på 18,9 mia. kroner mod 17,6 mia. kroner i samme periode sidste år. Det justerede resultat endte på 828 mio. kroner, en stigning fra 610 mio. kroner i andet kvartal 2016.

Ser man på resultatet af primær drift før særlige poster, landede det på 1,2 mia. kroner mod 900 mio. kroner i andet kvartal 2016.

I første halvår fik DSV et resultat af primær drift før særlige poster på 2,4 mia. kroner mod 1,5 mia. kroner i samme periode sidste år.

Prispres

For DSV's sø- og luftdivision voksede driftsresultatet før særlige poster til 843 mio. kroner mod 534 mio. kroner i samme periode sidste år. Antallet af håndterede containere voksede med 4 pct. og det samme som markedet i andet kvartal, mens søfragt i første halvår steg med 10 pct. og overgik markedsvækstens 4 pct., viser regnskabet.

Købet af amerikanske UTi har naturligt været med til at booste væksten i første halvår, skriver DSV.

DSV noterer, at der i perioder har været mangel på kapacitet blandt rederierne, og at det har ledt til stigende fragtrater og et udfordrende prismiljø.

Resultaterne får nu DSV til at opjustere forventningerne til hele 2017, hvor koncernen forventer et driftsresultat før særlige poster på mellem 4,5 og 4,7 mia. kroner. Dette lå tidligere på mellem 4,3 og 4,6 mia. kroner.

Med regnskabet for andet kvartal oplyser DSV, at man vil igangsætte et tilbagekøbsprogram af egne aktier til en maksimal værdi af en mia. kroner.

Panalpina voksede på søfragt i første halvår

DSV-direktør nedtoner effekt af nye containeralliancer

Kuehne + Nagel viser vækst på alle områder

Forsiden lige nu

Her er ugens bedste historier fra ShippingWatch

Monjasa-retssagen rullede videre, mens tre store danske rederier aflagde regnskab, Torm annoncerede ansøgning om børsnotering i New York, og regeringen kom med vækstpakke i løbet af ugen. Alt sammen noget, der blev til overskrifter på ShippingWatch.

Seneste Leverandører

Relaterede

Seneste nyt

Job

Se flere

Se flere