ShippingWatch

Bagmandspolitiet: Lars Møller handlede i egen interesse

Den tidligere direktør for OW Bunkers Singapore-datterselskab, Lars Møller, havde ingen interesse i at snyde med tallene. Sådan lød det forleden fra hans forsvar. Forkert, lyder det fra Bagmandspolitiet. Direktøren kunne sikre sig en større bonus, fremgår det af anklageskriftet.

Lars Møller, den tidligere og nu tiltalte direktør for OW Bunkers datterselskab i Singapore, havde en interesse i, at handlen i Dynamic Oil Trading (DOT) blev pustet op.

Det mener Bagmandspolitiet i det anklageskrift, der er offentliggjort i forlængelse af, at Lars Møller for to uger siden blev tiltalt for kollapset i OW Bunker i november 2014, samtidig med at den øverste ledelse på hovedkontoret i Aalborg gik fri.

Tiltalte opnåede selv en vinding i kraft af sin aftale om bonusbetaling for 2013

Anklageskriftet mod Lars Møller
Lars Møllers advokat, Arvid Andersen, har hele tiden fastholdt, at DOT's hastigt voksende kreditgivning var godkendt fra hovedsædet, og at der således ikke er noget at komme efter i forhold til Lars Møller.

Over for ShippingWatch afviste Arvid Andersen forleden, at Lars Møller havde en interesse i, at han selv eller andre skulle tjene på de til sidst voldsomme kreditter til Singapore-selskabet Tankoil, som endte med at knække OW Bunker.

"OW Bunker har de facto accepteret tingenes tilstand i datterselskabet. Man har oven i købet i Aalborg forsøgt at skjule det på forskellig måde, og det illustrerer for mig, at man har været udmærket klar over, at man har haft en betydelig samhandel med DOT. Ikke bare en stor kredit, men man har også tjent penge på det, for man havde betydelige renteindtægter. Og de renteindtægter havde man kun, fordi der er en hovedstol," lød det fra forsvaren.

Interesse i sin bonus

Men Bagmandspolitiet mener noget andet.

I anklageskriftet peger man på den bonusordning, Lars Møller havde indgået med OW Bunker i 2013, som, må man formode ud fra sammenhængen, var koblet sammen med aktiviteten i Singapore.

"...(tiltalte) tillod, at Tankoil Marine Services Pte. Ltd's (Tankoil) gæld til Dynamic Oil Trading til stadighed oversteg det fastsatte kreditmaksimum på USD 10.000.000, og at gælden løbende øgedes gennem perioden, således at den i november 2014 var på USD 156.289.657, som delvist var finansieret ved Dynamic Oil Tradings træk på koncernens kassekredit på ca. USD 103.000.000, alt hvorved Dynamic Oil Trading og koncernen led et formuetab på i alt USD 146.289.657 (svarende til ca. DKK 821.562.714), og hvorved Tankoil opnåede tilsvarende vinding, ligesom tiltalte selv opnåede en vinding i kraft af sin aftale om bonusbetaling for 2013," hedder det i anklageskriftet, som ShippingWatch er i besiddelse af.

Tiltalen lyder på mandatsvig af særlig grov beskaffenhed (vedrørende de 821 mio. kr.), mens de tidligere medlemmer af OW Bunkers topledelse går fri.

Dermed er ansvaret for OW Bunkers kollaps set fra anklagemyndighedens side i den grad lagt på Lars Møllers skuldre og Dynamic Oil Trading, som i 2012 blev oprettet i Singapore som datterselskab for OW Bunker.

Må ikke lede virksomhed

Bagmandspolitiet lægger i anklageskriftet op til, at Lars Møller idømmes fængselsstraf, samt at han frakendes retten til at lede et selskab fremover både i Danmark og udlandet, med mindre han hæfter personligt for selskabet.

Med fri proces til de 2.400 utilfredse småaktionærer samlet i foreningen OW Bunker-Investor, som Civilstyrelsen afgav i juni og Bagmandspolitiets anklageskrift rettet mod en enkelt mand i kølvandet på den spektakulære og højst overraskende nedsmeltning af den store bunkerkoncern, begynder konturerne at tegne sig til et af de største retsopgør i dansk erhvervsliv efter konkursen i Nordisk Fjer for snart 30 år siden.

Straffesagen mod Lars Møller, der stadig bor i Singapore, kommer sandsynligvis først for retten i foråret 2018.

Og de øvrige sager vil uden tvivl afvente udfaldet af straffesagen. Udover småaktionærernes sag er der tale om konkursboets krav. I december sidste år måtte Søren Halling-Overgaard opgive det gigantiske krav, som oprindeligt lød på et par milliarder kroner. Nu lyder stævningen på 400 mio. kr.

Og i april 2016 rejste et konsortium af 26 institutionelle investorer med ATP og PFA i spidsen to erstatningssager på i alt 833 mio. kr. mod blandt andre Altor, OW Bunkers konkursbo, den tidligere direktion og bestyrelse samt nøglemedarbejdere.

Investorerne anklager blandt andet ledelsen for ikke at have informeret korrekt til fondsbørsen og selskabets tilstand i en periode fra oktober til november 2014 og altså op til konkursen.

Nu skal Lars Møller stå til regnskab for OW's kollaps

Vicestatsadvokat: OW-sag er i den absolut grove ende

Efterspillet i OW-sagen er kun lige begyndt

Derfor gik OW Bunker konkurs

Forsiden lige nu

Maersk-skibe sejlede under sortlistede flag på sidste rejse

Fire skibe fra Maersk Line sejlede under sortlistede flag, da de var på vej til ophugning på stranden i indiske Alang. Omflagningen skete efter, at koncernen havde solgt skibene til såkaldte cash-buyers. Søfolk risikerer at betale prisen, siger ngo og fagforening.

Wilhelmsen går mod strømmen med Norsea-opkøb

Den norske koncern Wilhelmsen har købt majoriteten i Norsea Group på et tidspunkt, hvor flere selskaber løber i den modsatte retning. Der er bedre tider på vej, vurderer Wilhelmsen over for ShippingWatch.

Esvagt indførte omstridt højdekrav i 2015

Esvagt har i flere år haft et højdekrav til sine skibsassistenter. Kravet bliver mistænkt for at forskelsbehandle kvindelige jobansøgere. I dag har Esvagt 11 kvindelige søfolk ansat. Rederiet vil dog ikke svare på, om de og deres mandelige kollegaer alle er over 170 cm.

Seneste Leverandører

Relaterede

Seneste nyt

Job

Se flere

Se flere