ShippingWatch

Ordrer til Kinas værfter rasler ned i første halvår

Nye ordrer til de kinesiske værfter faldt med næsten en tredjedel i årets første seks måneder, viser nye tal ifølge Seatrade Maritime.

Der er kamp om at få lov til at bygge nye skibe, og noget tyder på, at de kinesiske værfter kom ud af første halvår noget forslåede.

I hvert fald har sektoren set en tilbagegang på næsten en tredjedel i antallet af ordrer på nye skibe, skriver Seatrade Maritime med henvisning til nye tal fra landets ministerium for industri og informationsteknologi (MIIT).

Fra januar til juni fik værfterne i alt ordrer ind svarende til 11,51 mio. dwt, hvilket er et fald på 29 pct. sammenlignet med samme periode sidste år. Flere markeder er fortsat ramt af for mange skibe, og det får rederier til at holde igen med at bestille skibe. Kina har et marked på 42 pct. af alle nye skibsordrer, og værfternes ordrebog er i dag på 82,84 mio. dwt, 30,5 pct. lavere end for et år siden.

Færre værfter

Udviklingen for de kinesiske værfter har været markant de seneste år. Under boomet i shippingindustrien i 00'erne poppede nye værfter op i landet. Men siden krisens tag i industrien er flere hundrede bukket under. Desuden har den kinesiske regering også lavet tiltag til at mindske sektoren med en såkaldt positiv-liste over skibsbyggere, der i fremtiden kan modtage offentlig støtte i form af favorable eksport- og bankkreditter for at slippe af med overkapaciteten.

Ifølge Clarksons var der i begyndelsen af juli stadig 358 aktive værfter. Markant færre end i begyndelsen af 2009, hvor tallet lå på 934, skriver Seatrade Maritime. I dag er der 70 værfter på positiv-listen, herunder 37 statsejede, 24 private, syv jointventures og to enkeltmandsejede værfter.

Kina sætter flere værfter på positivliste

Kinesiske værfter i stort Shanghai-samarbejde

Værfters kæmpegæld kan give flere asiatiske krak i 2017

 

Forsiden lige nu

Olieindustrien skrotter rekordmange rigge

Der blev sendt flere dybvands-rigge til ophugning i tredje kvartal i år end nogensinde før, og det tyder på et marked, der nok aldrig helt kommer sig. Det skriver Bloomberg.

Fondene sidder tungt på toppen af dansk shipping

Dansk erhvervsliv er generelt ejet af fonde og familier, og shippingindustrien er ingen undtagelse. ShippingWatch undersøger hvor overskuddene bliver kanaliseret hen. Og hvad fondene gør, hvis de maritime virksomheder giver underskud. Eller virksomheden bliver solgt.

Salget vokser i schweizisk DSV-konkurrent

Omsætningen vokser i schweiziske Panalpina, som konkurrerer med den danske logistikkoncern DSV. Til gengæld falder driftsindtjeningen, viser regnskabet for tredje kvartal.

Vitol er bekymret over kurdisk konflikt

Der er en risiko for, at eksporten bliver ramt af konflikten i det nordlige Irak, hvor den irakiske hær har overtaget en række oliefelter i Kirkuk-regionen. Det siger Vitoals topchef til Financial Times.

Seneste Leverandører

Relaterede

Seneste nyt

Job

Se flere

Se flere