En ny ordre har nået Esbjerg-selskabet Blue Water Shipping fra Kazakhstan.

Selskabet skal levere seks slæbebåde til at arbejde med laster af projektgods på en kanal på 75 kilometer, der leder ind til byen Prorva.

Den nye ordre har en værdi på 50 mio. dollars, og dermed bliver der ved med at komme ordrer fra oliekonsortiet TCO, som Blue Water Shipping i forvejen har aftaler for 5 mia. kr. med.

 

"Vi er stolte over at have fået tildelt denne kontrakt, og i Caspian Offshore Construction har vi fundet en solid og erfaren partner. Vi ser frem til samarbejdet, og vi ved, at slæbebådene er en meget vigtig del af hele logistikken i Prorva," udtaler Claus V. Laursen, Blue Waters direktør for TCO Future Growth-projektet.

De seks slæbebåde skal være nybygninger, som bliver leveret fra Damen i Holland i begyndelsen af 2018.

Blue Water sikrer sig trecifret mio-kontrakt  

Blue Water Shippings indtjening på vej op  

"Jeg var ikke helt tilfreds, så jeg tog et år mere"