ShippingWatch

Alfa Laval vinder trecifrede millionaftaler på ballastvand

Alfa Laval har indgået to rammeaftaler om levering af systemer til rensning af ballastvand på sammenlagt et trecifret millionbeløb. Den svenske leverandør melder om aktivitet i et marked, der pt. er præget af usikkerhed op til et vigtigt miljømøde i IMO.

Peter Leifland, president for marine i Alfa Laval

Mens andre leverandører af systemer til rensning af ballastvand har udtrykt nervøsitet og pessimisme om markedet i den seneste tid, melder Alfa Laval nu om nye kontrakter.

Den svenske leverandør har indgået to rammeaftaler om levering af systemer til rensning af ballastvand, der sammenlagt har en værdi på 200 mio. svenske kr.

"Vi har i et stykke tid nu set en øget aktivitet og interesse i vores systemer til rensning af ballastvand. De to nye aftaler bekræfter, at markedet bevæger sig," siger Peter Leifland, der er president for Alfa Lavals marinedivision en meddelelse fra selskabet.

Den internationale rederiforening ICS meldte tidligere på ugen ud, at foreningen vil arbejde for, at planen for, hvornår systemerne skal installeres, bliver skubbet med to år. Det vil betyde, at det er først er i 2024, at alle handelsflådens skibe vil have systemerne installeret.

Det er direkte i modstrid mod producenternes interesser og bliver et afgørende punkt på det næste møde i IMO's miljøkomite MEPC, som finder sted i første uge af juli. Der mødes alle verdens lande for ud over indførslen af systemer til rensning af ballastvand, at diskutere shippings bidrag til sænkelse af CO2-udslip.

Alfa Laval skønner, at der i perioden 2017 til 2025 i alt skal installeres 20.000 systemer til rensning af ballastvand.

Store rederier splittet om udsættelse af ballastvand

Redere og producenter i åben krig om ballastvand

Redere vil udskyde krav til ballastvand med to år

Forsiden lige nu

Her er ugens bedste historier fra ShippingWatch

Monjasa-retssagen rullede videre, mens tre store danske rederier aflagde regnskab, Torm annoncerede ansøgning om børsnotering i New York, og regeringen kom med vækstpakke i løbet af ugen. Alt sammen noget, der blev til overskrifter på ShippingWatch.

Seneste Leverandører

Relaterede

Seneste nyt

Job

Se flere

Se flere