Det er med at spidse ører, når Danske Maritime på sit årsmøde den 5. april 2017 endnu en gang sætter ny teknologi på den informative dagsorden og til politisk debat. I år er temaet autonome teknologier i sammenhæng med førerløse skibe. Emnet er særligt hot, efter erhvervsministeren i sidste weekend bebudede, at han vil søsætte ny lovgivning, der er forberedt på førerløse skibe og alt, der hører med af udvikling og udfordringer.

Den udmelding hilser Danske Maritime velkommen. Skal vi som maritim industri have chancer for at klare os godt også i den næppe så fjerne fremtids disrupterede og digitaliserede verden, skal vi kunne udvikle og teste teknologier på dansk grund, eller rettere i dansk farvand. Så bravo til Brian Mikkelsen, der vil bane vejen.

For sagen er, at mens de andre industrier gradvist har digitaliseret deres forretningsgange og rekrutteret kompetencer, der kan hjælpe dem i processen, har vi som industri først sent erkendt behovet for sammenhæng i hele værdikæden, også selv om vi har talt om det i flere år og haft Industri 4.0, digitization og disruption som tema på årsmøder, konferencer og i foreningens erfagrupper

Vores branche har indrettet sig efter, at levetiden på skibe er omkring 25 år, og at man dermed står over for en tung og langsom opgraderingsproces for at få moderniseret flåden, så den udnytter mulighederne i Industri 4.0.

Men den hastige udvikling og ændrede markedsvilkår tvinger den maritime industri til at genopfinde deres plads i de nye globale værdikæder, der tegner sig, og det hurtigt. Branchen bliver nødt til selv at gøre udbredt brug af Industri 4.0-teknologier til at udvikle intelligente transportsystemer, der passer ind i en stadig mere digitaliseret fremtid.

Selv om udviklingen er en udfordring, er det samtidig en kæmpe mulighed for den maritime industri.

Hvis produktionen flyttes hjem, fordi man kan lave det hele med robotter og digitalisering, rammer det os, fordi vi så ikke skal producere lige så mange skibe og komponenter. Men samtidig vil vi som teknologileverandører få en stadig mere central placering i det samlede transportsystem samt i det voksende marked, der vil komme for at udnytte havets ressourcer til fødevarer, energi og som et sted at bo,

Allerede i dag er der en tendens til, at der lægges stadig flere opgaver og mere ansvar ud til maritime udstyrsproducenter for at drive en stadig mere automatiseret flåde af skibe.

På længere sigt går udviklingen mod fuldt autonome skibe, som styres fra land. Det vil betyde mindre mandskabstunge arbejdsopgaver for rederierne, men mere mandskabstunge opgaver til dem, der skal producere og servicere skibene og det udstyr, de sejler med. Det er et område, hvor vi har en meget stærk industri herhjemme.

Og selv om væksten i søtransport bliver mindre, tyder alt på, at den blå økonomi bliver større. I 2050 er vi 10 mia. mennesker på jorden. Det betyder, at man skal udnytte jordens – og havets – ressourcer på en helt ny måde. Mere energi og flere fødevarer vil blive produceret på havet, og flere mennesker kommer til at bo på havet. I den udvikling vil den maritime industri være helt central

Spørgsmålet er dog, om Danmarks maritime erhverv også vil være konkurrencedygtig på den lange bane. Et helt centralt krav til fremtidens digitale, intelligente søfart bliver, at systemer og komponenter kan ’tale sammen’, så styringen af det samlede system bliver så fleksibel og optimal som mulig. I dag findes der ikke nogen fælles standard, der muliggør, at alle de ca. 2.500 komponenter, der i dag findes på et moderne skib, kan kommunikere og styres via samme system.

Der, hvor vi selv kan blive disruptet, er, hvis udstyrsproducenter i andre dele af verden lander en standard før os. Derfor skal vi være først ude med en europæisk standard. Vi er ikke ret langt med at udvikle en europæisk standard, så der er grund til at være nervøs for, at Europa bliver overhalet indenom af den maritime industri i fx Asien.

Vi skal op på dupperne, for kineserne rykker nu. Vi er slet ikke så højt på beatet, som vi tror, vi er. Vi har travlt, og vi skal være med til at styre det herhjemmefra, så det bliver en standard, som passer til vores virksomheder.

Førerløse skibe, 3D-print og droner er meget slagkraftige eksempler på effekter af den digitale økonomi.

Når erhvervsministeren nu lægger an til at forme lovgivningen, så den passer til den digitale udvikling, håber vi, at han samtidig sætter strøm til den maritime montørordning, som Danske Maritime og Dansk Metal sammen er kommet med forslag til. For den hænger tæt sammen med innovation og nye opfindelser.

Danske virksomheder skal have bedre muligheder for at sende montører ud i verden i konkurrence med virksomheder, der ligger tættere på, hvor skibet lige aktuelt befinder sig.  Simpelthen for at kunne hjemtage viden til virksomheden i Danmark når produktet er i drift på et skib, der ligger i havn et sted i verden eller er på vej over oceanerne.

Den maritime montørordning er et vigtigt politisk tiltag i det helt lavpraktiske arbejde med at fastholde innovative maritime arbejdspladser på dansk grund.