Bekymringen for svovlreglerne og især de kommende globale regler har været udbredt i flere år, og nu tilslutter den internationale bunkersammenslutning Ibia sig også de bekymrede parter i industrien. Ibia er gået med som strategisk partner i rederisammenslutningen Trident Alliance, som kæmper for bedre håndhævelse af de unge regler og ikke mindst kritik af arbejdet med de globale krav, som ventes at træde i kraft i 2020 eller 2025. Meget udstår mildest talt, skriver begge organisationer i en meddelelse.

"I øjeblikket foreslås det, at flagstaterne skal være ansvarlige for at håndhæve det globale krav. Vi forudser problemer med den tilgang og mener, der er brug for mere klarhed om de juridiske rammer og områder af jurisdiktion," siger Robin Meech, som for nylig blev udnævnt til ny bestyrelsesformand for Ibia.

Prøv ShippingWatch gratis og få adgang til alle artikler i 40 dage

Derfor melder organisationen sig nu under fanerne i Trident Alliance, som de seneste år er vokset og i dag har 35 store rederier som Maersk Line, Hapag-Lloyd, Ardmore, Biglift, Klaveness og mange flere blandt sine medlemmer. Selv om alliancen siden 2014 har forsøgt at ramme ned i hullerne i svovllovgivningen, som trådte i kraft i Nordeuropa og ud for den nordamerikanske kyst i januar 2015, er der stadig store mangler, påpeger Anna Larsson, som er formand for alliancen.

"Områderne med 0,1 procent grænsen for udledning af svovl har været på plads i et år nu, og der er stadig betydelige huller i håndhævelsen. Men udfordringerne med håndhævelsen i ECA-zonerne blegner, når man sammenligner med det, myndighederne står over for med det globale svovlkrav. Set i forhold til hvor kritisk det er både for miljøet og for forretninger, kan der ikke ses bort fra udfordringen, selvom den måske er svær at løse," siger hun.

Kampen for de nye svovlregler er kun lige begyndt  

Svovlalliance får ny spydspids  

Her kommer de første 'danske' svovlsyndere fra