Shippingkonsulenthuset Erria fik de pressede fragtrater og den lave oliepris at mærke i 2015. Det kunne ses på både top- og bundlinjen, hvor selskabet opnåede markant lavere resultater end året før.

Det fremgår af årsregnskabet, som selskabet har fremlagt fredag eftermiddag.

I 2015 realiserede Erria en omsætning på 84,3 millioner kroner mod 97,9 millioner kroner året før. Selskabet landede et driftsresultat, EBITDA, på 4,6 millioner kroner, hvilket er en del under 2014-niveauet på 15,6 millioner kroner, og årets resultat endte i 0,1 millioner kroner mod et resultat på 7,9 millioner kroner året før.

Det var særligt store fald i både fragtrater og olieprisen, der skabte udfordringer for det danske rederi. I regnskabet oplyser ledelsen også, at den derfor er tilfreds med de opnåede resultater i 2015, selv om de er lavere end året før.

"Set i lyset af de store udfordringer udviklingen forårsagede, er vi i Erria tilfredse med, at vi indfriede vores forventninger, og at alle vores forretningsenheder har fastholdt en positiv driftsindtjening i 2015."

"Faktisk har vi kun i Consulting måtte acceptere en aktivitetsnedgang, mens Ship Management, Logistics og det nye område Offshore Personnel Services alle er gået frem," står der i årsregnskabet.

Prøv ShippingWatch gratis og få adgang til alle artikler i 40 dage

På trods af modgangen lykkedes det virksomheden at øge pengestrømmene med 22,3 millioner kroner til 8,1 millioner kroner. Det skete som følge af en reduktion af bindingen i arbejdskapital samt inddrivelse af tilgodehavender og leverandørgæld.

Medarbejderstaben er også blevet reduceret med 13 procent og dermed var der i slutningen af året 269 medarbejdere i Erria.

Erria venter i 2016 en omsætning i niveauet 75-85 millioner kroner og et EBITDA-resultat i niveauet 1-3 millioner kroner. Den lave oliepris og det fortsatte pres på fragtraterne kan påvirke Consulting-aktiviteterne negativt i 2016, skriver rederiet.

Errias bestyrelse foreslår, at der ikke udbetales udbytte for regnskabsåret 2015.

Erria ryger i rødt i tredje kvartal  

V. Group styrker offshore med nyt opkøb  

Væsentligt lavere driftsresultat i Erria