ShippingWatch

Skibsinspektør vil ikke afhøres af norsk politi

Selv om inspektøren ved, hvem der stod bag branden på Scandinavian Star, vil han ikke afhøres af norsk politi. Mandag vil Flemming Thue Jensen fortælle mere til norsk kommission.

Nej.

Så klart var svaret fra den tidligere skibsinspektør Flemming Thue Jensen på et pressemøde i Oslo søndag.

"Jeg vil ikke lade mig afhøre. Jeg synes, norsk politi har haft en meget uheldig sag."

Flemming Thue Jensen hævder, at han ved, hvem der står bag mordbranden på Scandinavian Star i 1990, hvor 159 mistede livet. Han mener, det er en skandale, at han ikke blev afhørt af politiet tilbage i 1990.

Prøv ShippingWatch gratis og få adgang til alle artikler i 40 dage

"Det allersørgerligste er, at hvis de havde hørt på det, jeg sagde, så kunne de have minimeret antallet af mistænkte. Vi kunne have fået formindsket antallet af mistænkte ned på tre personer, og vi kunne have opklaret det på en måned."

"Det er den største skandale politimæssigt," siger han.

Mødes med kommission

Mandag formiddag skal han mødes med den norske kommission, som er nedsat af det norske storting for at granske brandkatastrofen på Scandinavian Star for 26 år siden, skriver DR.

"Jeg skal møde kommissionen i morgen, og det er jeg vældig glad for. Det er nogen af dem, der også holder politiet i ørene. Det er et fuldstændig lukket forum i kommissionen," siger han til DR Nyheder.

Tidligere søndag fremlagde Flemming Thue Jensen dele af sin egen, private efterforskning om katastrofen på Scandinavian Star for de fremmødte medier.

Her fortalte han, at han mener at kunne redegøre for, at det var to besætningsmedlemmer, der stod bag branden på færgen Scandinavian Star, som kostede 159 personer livet.

Til de fremmødte medier ville han dog ikke komme ind på de nærmere detaljer om de to personer. Men når han mødes mandag med kommissionen, lægger Flemming Thue Jensen kortene på bordet.

"Jeg vil fortælle dem meget mere end på pressekonferencen," siger han til DR.

Kommissionen, som Flemming Thue Jensen skal mødes med, blev nedsat i 2015 for at granske katastrofen på Scandinavian Star.

Det er blandt andet kommissionens opgave, at vurdere om den tidligere behandling af sagen har redegjort korrekt for hændelsesforløbet, samt om myndighederne har handlet korrekt i deres håndtering af sagen.

Samtidig med kommissionens arbejde har Oslos politiinspektør i 2014 genåbnet dele af efterforskningen om Scandinavian Star. Den nye efterforskning ventes at blive fremlagt til sommer.

Kommissionens arbejde ventes at være færdiggjort i sommeren 2017.

Her er katastrofen på Scandinavian Star

Skuld dykker ned i mysteriet om Scandinavian Star

Skuld kendte til sikkerhedsbrister på Scandinavian Star

Forsiden lige nu

Ugens tophistorier på ShippingWatch

Omflagning af Maersk-skibe før ophugning i Alang, fremgang i tørlast, oprustning i Gorrissen og søfartens forurening var blandt ugens tophistorier på ShippingWatch.

Statoils topchef dropper at gå på pension

Det bliver ikke til et tidligt otium for koncernchefen i norske Statoil. Eldar Sætre er blevet bedt om at fortsætte, også selv om han stod overfor at falde for aldersgrænse.

Nu begynder ankesagen om omfattende svindel i Monjasa

Det kostede Monjasa-stifter Jan Jacobsen en fængselsstraf på 3,5 år og Monjasa en bøde på 10 mio. kr., da de blev dømt for omfattende bedrageri sidste år i byretten. Nu begynder ankesagen ved Vestre Landsret.

Seneste Leverandører

Relaterede

Seneste nyt

Job

Se flere

Se flere