Der skal en skarp medicin til, for at det danske olieserviceselskab Welltec kan stå imod det drastiske olieprisfald. I 2015 forventer selskabet en reduktion af omsætningen på 30 procent, skriver dagbladet Børsen tirsdag.

Derfor er forretningen trimmet, og antallet af medarbejdere er globalt set gået fra lidt over 1.000 til 815 i dag. Finansdirektør Michael Krabbe tror dog på, at selskabet er rustet til at klare den turbulente periode.

Prøv ShippingWatch gratis og få adgang til alle artikler i 40 dage

"Vi kan mærke en opbremsning i forbrug i olieselskaberne - det er naturligt med så drastisk fald i olieprisen. Men Welltecs agilitet og evne til at servicere kunderne, der hvor efterspørgslen opstår, har medvirket til at minimere effekten," siger han til Børsen.

Han oplyser, at det har været vanskeligt at tilpasse sig til den lavere toplinje, og derfor venter man også et knæk i indtjeningsgraden, der vil falde med omkring seks procent.

Welltec med på Moody's sorte liste  

Welltec mærket af olieprisfald i tredje kvartal  

Welltec: Offshore-krise gavner underleverandører