ShippingWatch

DSV lander sidste godkendelse af amerikansk opkøb

Danske DSV har fået den sidste godkendelse på plads fra de sydafrikanske myndigheder, og milliardkøbet af amerikanske UTI ventes gennemført den 22. januar, oplyser DSV.

Den danske transport- og logistikvirksomhed DSV har fået det sidste grønne lys til opkøbet af den amerikanske konkurrent UTI Worldwide, oplyser DSV i en meddelelse til børsen. Som sidste i rækken skulle de sydafrikanske myndigheder sige ok til milliardaftalen, og den er altså nu faldet på plads.

"Efter gennemførelsen af transaktionen vil alle ordinære UTi Worldwide Inc.-aktier blive konverteret til en rettighed til at modtage et kontant beløb på USD 7,10 uden renter. Transaktionen forventes gennemført 22. januar 2016," skriver DSV.

DSV betaler ni milliarder kroner for det amerikanske selskab i en handel, der blev annonceret sidste år. I midten af januar i år godkendte UTI-aktionærerne på en ekstraordinær generalforsamling købet, selvom en genstridig aktionær tidligere udtrykte modstand over salget. Købet vil løfte DSV's omsætning med cirka 50 procent, når fusionen er gennemført.

Prøv ShippingWatch gratis og få adgang til alle artikler i 40 dage

UTI Worldwide har en del forretninger i Sydafrika, og derfor var handlen betinget af de sydafrikanske myndigheders blåstempling. De europæiske konkurrencemyndigheder har allerede vendt tommelfingeren opad for transaktionen.

I oktober sidste år kunne den danske transport- og logistikkoncern annoncere købet af amerikanske UTI Worldwide, der har en omsætning på 3,9 milliarder dollars og 21.000 ansatte i 58 lande. Allerede i december 2014 var de to selskaber i dialog, men dengang mundede forhandlingerne ikke ud i en handel. Siden faldt UTI Worldwides aktiekurs markant efter en periode, hvor selskabet har haft massive udfordringer med at tjene penge.

UTI-aktionærer godkender DSV-opkøb

DSV-direktør: Vi skal på landkortet i Asien

DSV får godkendt købet af UTI hos EU

 

Forsiden lige nu

Norsk rederchef bliver søfartsrådgiver i FN

Sturla Henriksen, afgående direktør for Norges Rederiforbund, får nyt job i FN fra årsskiftet. Her skal han være med til at styrke samarbejdet mellem erhvervslivet og myndighederne.

Tilsyn efterforsker dødsulykke på Maersk-rig

De norske myndigheder har åbnet en officiel undersøgelser af dødsulykken på Maersk Interceptor. En person omkom i sidste uge under ulykken på riggen, som er ejet af Maersk Drilling.

Seneste Leverandører

Relaterede

Seneste nyt

Job

Se flere

Se flere