Endnu en ordre til Johan Sverdrup er landet hos den norske leverandør Aibel, oplyser Statoil i en meddelelse. På vegne af partnerne bag det store oliefelt har Statoil givet selskabet ordren på at opføre en konverteringsstation på Haugsneset, som skal levere strøm til feltet fra land.

Det indebærer blandt andet to kabler på 300 kV fra Kårstrø til Haugsneset for begge faser af udbygningen af feltet samt udbygningen af området til konverteringsenheder, som bliver leveret af ABB Norge, fremgår det.

Ordren er på i alt 600 millioner norske kroner og kommer oven i den anden ordre, som Aibel vandt i februar i år på otte milliarder norske kroner. Her skal Aibel skal stå for konstruktionen af dækket af den kommende boreplatform til feltet.

Prøv ShippingWatch gratis og få adgang til alle artikler i 40 dage

Johan Sverdrup-feltet er ifølge analysehuset WoodMackenzie den største investering i Nordsøen i mange år, og der er allerede blevet givet kontrakter for 40 milliarder norske kroner. Samtidig er feltet blevet udråbt som en af redningsplankerne for olieindustrien, der med den lave oliepris har sat gennemgribende ændringer i gang i forhold til investeringer, mens leverandørkæden er blevet hårdt ramt af manglende efterspørgsel fra netop olieselskaberne.

Kværner får ny milliardkontrakt på Sverdrup  

Statoil skærer milliarder af Johan Sverdrup budget  

Forsvindende lille chance for nyt kæmpefund i Nordsøen