Halvårsstatus for de danske værfter er positiv. Fem ud af otte skibsværfter forbedrede driftsresultatet i 2013, og den tendens ser ud til at fortsætte i år. Brancheforeningen Danske Maritime er endnu i gang med at indhente de nøjagtige tal for de første to kvartaler, men adm. direktør Jenny N. Braat er på det overordnede plan meget tilfreds med udviklingen.

”Generelt har de danske værfter gjort det rigtigt godt i 2014. Selv under krisen havde de pæne aktivitetsniveauer, men efter at rederierne har fået det bedre, er værfternes position blevet styrket yderligere,” siger Jenny N. Braat til Shippingwatch.

"Vi oplever, at de hver især har fundet deres nicher. Det være sig inden for nybyg af skibe, reparation, fiskeri, offshore og så videre. Den spredning og satsning på respektive fokusområder medfører, at værfterne ikke konkurrerer internt i landet."

Tyrkiet ikke længere en trussel

Blandt de, der nyder livet i 2014, er Karstensens Skibsværft i Skagen. Værftet, der specialiserer sig i fiskefartøjer – såkaldt pelagiske trawlere – leverede i sidste måned en 70m trawler til Astrid Fiskeri, og har stadig ordrebogen fuldtegnet. For længere tid end blot i år.

"Vi er tilfredse med udviklingen. Vi har syv skibe i ordre lige nu, så der er sikret fuld beskæftigelse ind til 2016," fortæller adm. direktør Knud D. Karstensen.

En af årsagerne til fremgangen er netop, at værftet er blevet ved sin læst frem for at forsøge sig i andre sektorer. Inden for produktionen af pelagiske trawlere sidder Karstensens aktuelt på mere end halvdelen af markedet – hvilket mere konkret vil sige 7 ud af 12 nybygninger i de kommende to år.

Prøv ShippingWatchs nyhedsbrev to gange dagligt i 40 dage gratis

For et par år siden så tyrkiske skibsværfter ellers ud til at blive en trussel med lavere priser. Men den konkurrence er Knud D. Karstensens ikke længere nervøs for.

”Selvtilliden er på vej tilbage. Det vil sige, at selvtilliden egentlig aldrig har fejlet noget, men der var en periode, hvor man godt kunne være bekymret over, at tyrkerne tog en stor del af markedet på grund af deres prispolitik,” siger direktøren.

"Men grunden til, at vi har så mange, gode kunder er, at vi i Skagen bygger en anden type skibe, der forklarer prisforskellen. Og den er der nogen, der er beredt til at betale."

Danske værfter giver kvalitet

Konkurrencefordele gennem kvalitet er noget, Jenny N. Braat måske ikke så overraskende genkender. Et andet eksempel er de to ropax-færger til ruten Gedser-Rostock, som Scandlines i 2010 bestilte hos tyske P+S Werften, og som viste sig at være så overvægtige, at de havde for stor dybgang til havnen i Gedser.

”På danske værfter er man sikker på at få det, man har bestilt. Det kommer jo an på, hvad kunderne prioriterer, men danske værfter leverer kvalitet og til tiden, og den sikkerhed er et væsentligt konkurrenceparameter,” siger direktøren hos Danske Maritime.

Hun advarer dog imod at tro, at branchen dermed kan hvile på laurbærrene. Der er fortsat en udfordring i at rekruttere kompetente medarbejdere på alle niveauer, siger hun, mens også finansieringen herhjemme kan være ufordelagtig. Her efterlyser Jenny N. Braat at renteudligningsordningen CIRR, som Danmark har været med til at vedtage i OECD, effektueres som den gør i f.eks. Norge og Tyskland. Som det er nu, betaler danske maritime eksportvirksomheder 1 rentepoint mere end konkurrenterne i de nævnte lande gør.

”Så længe vi er sikret fair vilkår, går det godt. Men vi må ikke være blinde for, at udlandet har en konkurrencefordel, fordi vi i Danmark ikke lever op til de internationale vilkår, vi har skrevet under på. Det gør, at vores nabolande har bedre finansieringsvilkår, end vi har,” fastslår hun.

Krisen slipper taget i Søby Værft  

Ordrebogen svulmer hos Karstensens Skibsværft  

Danske Maritime vil være mere synlig