ShippingWatch

Samsung Heavys aktie styrtdykker efter dystre forventninger

Den sydkoreanske værftsgruppe venter negativ drift i år og i 2018 på trods af noget stærkere takter i branchen samt flere ordrer til de sultne værfter. Samsung Heavys aktie styrtdykker i Seoul.

Verdens tredjestørste værftsgruppe, Samsung Heavy Industries, måtte se sin aktie rekorddykke på børsen i Seoul efter en udmelding om, at værftet forventer et negativt driftsresultat i år samt et dårligt 2018.

De negative forventninger skyldes primært færre ordrer, dyrere råvarepriser og forventede tab på en række kontrakter i år, siger gruppen ifølge Bloomberg.

Samsung Heavy sidder med en kortsigtet gæld på 3,3 billioner won, eller omkring 19 mia. kroner, efter flere års krise i den globale koreanske og globale shippingbranche. Værftet vil derfor rejse 1,5 billion won i frisk kapital gennem en aktieudstedelse for at afvikle på gælden.

Aktien dykkede 29 pct. på udmeldingen og lukkede tirsdag på 8.960 won på børsen i Seoul. Det svarer til en markedsværdi på omkring 3,2 mia. won.

De forventede driftstab i år og næste år går ellers imod analytikernes forventninger indtil videre om et driftsoverskud fra værftet.

"Det ser virkelig sort ud for Samsung Heavy, da de har været sløve til at reagere på de svagere markedsvilkår. Det kommer ikke til at se godt ud for selskabet næste år," siger analytiker Park Moo Hyun, Hana Financial Investment Co, til nyhedsbureauet.

Samsung Heavy Industries' bundlinje dykkede 82 pct. i tredje kvartal til 23,4 mia. won fra 129 mia. won i samme periode 2016, og faldet skyldes først og fremmest billigere skibe og ikke mindst et fald i nye ordrer.

Driftsresultatet faldt fra 84,1 mia. won til 23,6 mia. won i tredje kvartal, mens salget faldt 37 pct.

Samsung Heavy havde pr. september modtaget ordrer til en værdi af 6,5 mia. dollars i 2017 på at bygge 24 skibe.

Manglende ordrer skærer dybt i Samsung Heavys tredje kvartal

Sydkoreas værfter haler ind på konkurrenter i Kina

Medie: Sydkoreanske værfter sparer sig til bedre resultater

Samsung Heavy lander milliardordre på containerskibe

Forsiden lige nu

Norsk tankreder sendt i gulvet på børsen

Norske Nordic American Tankers anført af stifter Herbjørn Hansson i stort kursfald på 20 pct. på melding om, at rederiet vil rejse over 100 mio. dollars i ny kapital.

Seneste Leverandører

Relaterede

Seneste nyt

Job

Se flere

Se flere