ShippingWatch

Norske Kleven sætter jagten ind på ny topchef

Bestyrelsen for den norske værftsgruppe Kleven og topchef Ståle Rasmussen er blevet enige om, at tiden er inde efter at finde en efterfølger på posten, skriver norske Sysla.

Den norske værftsgruppe Klevens koncernchef Ståle Rasmussen og bestyrelsen er blevet enige om at igangsætte en proces, hvor topchefens efterfølger skal findes, skriver det norske medie Sysla.

"Dette er det rigtige tidspunkt at foretage en ændring på. Selskabet har været igennem en afgørende periode med at skaffe nye ejere, og det var vigtigt for mig at være på plads i hele den fase. Jeg ønsker ikke at være en kaptajn, som forlader skuden, før hun er bjerget. Det er naturligt med et skifte nu med nye ejere og bestyrelse på plads," siger 60-årige Ståle Rasmussen ifølge Sysla, der henviser til en meddelelse fra Kleven.

Kleven har i de sidste år været ramt af massiv nedtur. De sidste to år har gruppen tabt knap en halv mia. norske kr., og i august meldte man ud, at man snart kunne præsentere en redningsplan.

Hjælpen kom bl.a. fra storinvestorerne bag Hurtigruten med Petter A. Stordalen, sammen med den britiske fond TDR. Tilsammen blev gruppen den største ejer i Kleven med i alt 40 pct. af aktierne, og i alt fik værftsgruppen hentet 300 mio. norske kr. ind med resutruktureringen.

Den medførte også, at Kleven fik ny bestyrelsesformand i form af Leif Teksum, der tog over fra Kjerstin Kleven.

Dele af Maersk Supply Services nybygningsprogram af offshoreskibe bliver konstrueret på det norske værft. Her blev leveringerne af nogle af skibene udskudt tidligere i år.

Nordkoreanere kan have bygget skibe for Maersk

Redningsplan gør indhug i Kleven-families ejerskab

Kleven reddet af Hurtigrutens ejere

 

Forsiden lige nu

T.K.B. Shipping lægger OW-strid bag sig med nyt plus

Det danske tørlastrederi T.K.B. Shipping er tilbage i plus i regnskabsåret 2016/17 efter et uvant underskud sidste år, som skyldtes, at selskabet var nødsaget til at betale to gange for brændstof købt af konkursramte OW Bunker.

Seneste Leverandører

Relaterede

Seneste nyt

Job

Se flere

Se flere