ShippingWatch

Amerikanske myndigheder giver Statoil bøde for manipulation

Ifølge amerikanske myndigheder forsøgte Statoil i en periode at manipulere indekset for propan for at undgå tab. Nu får det norske olieselskab en bøde.

Norske Statoil har i et forlig fået en bøde af de amerikanske tilsynsmyndigheder The Commodity Futures Trading Commission (CFTC), der mener, at olieselskabet i en periode forsøgte at manipulere et indeks for egen vindings skyld.

Hvis vi køber 17 laster, vil der kun være få dage, hvor vi ikke vil være i stand til at have en god indflydelse på Argus-prisen...

Trader fra Statoil

Ifølge CFTC forsøgte Statoil i løbet af oktober og november 2011 at manipulere propan-indekset Argus Far East Index for at opnå en gevinst på sine "fysiske og finansielle positioner", herunder swap-aftaler i New York, som var koblet op på indekset, skriver CFTC i en meddelelse.

I alt skal Statoil betale en bøde på fire mio. dollars. Ifølge James McDonald, der er direktør for håndhævelse hos CFTC, forhindrer manipulation den fri og fair konkurrence og lægger en dæmper på den økonomiske vækst, siger han i meddelelsen.

"Som det fremgår af denne sag, vil vi arbejde utrætteligt for at udrydde manipulation på vores markeder, uanset hvor det sker, for at sikre, at deltagerne på vores markeder har tillid til, at de konkurrerer på lige vilkår."

Indflydelse på prisen

I løbet af 2011 tabte Statoil ifølge CFTC store summer på sin gasenhed. Statoil tog derfor finansielle og fysiske positioner, som kunne drage fordel af, at propan-indekset Argus ville stige. Men den forventede udvikling, som ville have fået indekset til at stige, udeblev.

For at undgå tabene forsøgte Statoil at få indekset og dermed prisen på propan til at stige. Statoil købte i november 2011 propanlaster gennem Argus FEI for at signalere en høj efterspørgsel, skriver myndigheden.

Det fremgår også af et skriv fra en trader hos Statoil:

"Hvis vi køber 17 laster, vil der kun være få dage, hvor vi ikke vil være i stand til at have en god indflydelse på Argus-prisen...Vi er faktisk formentlig i stand til at skubbe den et stykke op, hvis vi blive ved med at købe...," skrev traderen ifølge CFTC.

Hos Statoil bekræfter kommunikationsrådgiver Elin Isaksen over for E24, at olieselskabet har indgået forlig med CFTC. Men vil udover det ikke gå i detaljer.

Statoil begynder som de første at fjernstyre norsk olieboring

Analytiker: Oliemarkedet er det mest solide siden før kollaps

Statoil har presset omkostningerne ned med to tredjedele

Forsiden lige nu

T.K.B. Shipping lægger OW-strid bag sig med nyt plus

Det danske tørlastrederi T.K.B. Shipping er tilbage i plus i regnskabsåret 2016/17 efter et uvant underskud sidste år, som skyldtes, at selskabet var nødsaget til at betale to gange for brændstof købt af konkursramte OW Bunker.

Seneste Leverandører

Relaterede

Seneste nyt

Job

Se flere

Se flere