ShippingWatch

Singapore vil være helle for konkurs-truede selskaber

Singapore vil lave et system, der svarer til det amerikanske chapter 11, hvor konkurstruede selskaber kan søge beskyttelse. Det kan blive relevant for de mange shipping- og offshoreselskaber, der er pressede i østaten.

Ligesom New York og London vil Singapore også være stedet, hvor selskaber i dybe gældsproblemer og med brug for en rekonstruktion kan søge hen.

Det skriver Seatrade Maritime med henvisning til advokatfirmaet Stephenson Harwood Alliance, som har kigget nærmere på østatens arbejde med at ændre sit såkaldte scheme of arangements system for at komme til at minde mere om et amerikanske chapter 11, som selskaber i dag bruger til at søge om konkursbeskyttelse.

"Målet er at gentage succesen, som da man (regeringen, red) gjorde Singapore til et internationalt finansielt- og voldgiftscentrum," skriver advokatfirmaet i et notat, som især fokuserer på selskaber i shipping og offshore.

Flere offshoreselskaber i Singapore har været under massivt pres med krisen i olie- og gasindustrien. I august gik offshoreselskabet Ezion i betalingsstandsning, og det er langt fra det eneste. Et andet er Ezra Holdings, som måske ville have valgt en anden løsning end at bruge det amerikanske chapter 11, hvis det havde været muligt, skriver Stephenson Harwood Alliance i notatet om ændringen af reglerne.

I slutningen af august valgte et andet selskab, EMAS Offshore, at søge under de ændrede regler i Singapore, og det er måske den første indikation på, at ændringer er på vej, skriver advokatfirmaet.

Samtidig vil de nye regler også gøre det nemmere for selskaber uden for Singapore at søge om konkursbeskyttelse.

"Udvidelsen af rekonstruktionsregimet i Singapore har gjort Singapore til et attraktivt tredje valg til London og New York, især for selskaber, der arbejder i Asien-Stillehavsregionen," lyder det fra advokatfirmaet, som tilføjer, at det endnu er for tidligt at sige, hvorvidt de nye regler bliver en succes.

"(...) men det udvidede regime har skabt en masse spænding i miljøer, der arbejder med rekonstruktion og er generelt blevet positivt modtaget."

Offshorekrisen rammer Singapore-selskaber igen

Singapores højesteret erklærer Ezra-selskab konkurs

Kriseramte Ezra ser sine långivere i øjnene

Forsiden lige nu

Forsvaret indkalder nye vidner i Monjasa-sagen

Forsvaret har indkaldt en hidtil ukendt bunkerdirektør og en tidligere medarbejder fra et omstridt skattelyselskab i ankesagen mod bunkervirksomheden Monjasa. Det er stifter Jan Jacobsen selv, som har fundet frem til vidnerne og skaffet nye dokumenter i sagen.

Seneste Services

Relaterede

Seneste nyt

Job

Se flere

Se flere