ShippingWatch

Avis: OW-kuratorer går efter 1,8 mia ekstra fra Altor og Deloitte

Konkursboet efter OW Bunker går nu efter at hæve søgsmålet mod kapitalfonden Altor og revisionshuset Deloitte med yderligere 1,8 mia. kr. til i alt 2,2 mia. kr., skriver Børsen.

Kapitalfonden Altor og revisionshuset Deloitte står over for et krav i milliardklassen for deres rolle i forbindelse med det nu kollapsede OW Bunker.

Forøgelsen af stævningsbeløbene giver potentielt OW-konkursboerne (…) et betydeligt højere udbytte af retssagerne.

Fra skrivelsen til kreditorerne

Kuratorerne i boet efter OW Bunker vil hæve søgsmålet og går nu efter efter 1,8 mia. kr. ekstra fra de to parter, skriver Børsen, der har fået indsigt i en skrivelse, som kuratorerne Pernille Bigaard fra Plesner og John Sommer Schmidt fra Gorrissen Federspiel i sidste uge sendte ud til selskabets kreditorer.

"Forøgelsen af stævningsbeløbene giver potentielt OW-konkursboerne (…) et betydeligt højere udbytte af retssagerne," skriver de to kuratorer i brevet.

Oprindeligt endte konkursboet med at stævne Altor og Deloitte for blot 400 mio. kr., fordi boets pengekassen var for lille til at tage det store slag om 2,2 mia. kr., som kurator Søren Halling Overgaard ellers havde anbefalet at stævne den tidligere ledelse for.

I sidste uge fik konkursboet efter OW Bunker en ny og bemærkelsesværdig aftale på plads med det New York-baserede investeringsselskab Lion Point Capital, og nu har boet kapital til at gå efter det mere omfattende søgsmål.

Afgørelse om 14 dage

Om to uger skal kreditorerne i OW Bunker beslutte, om Lion Point må finansiere søgsmålet mod at få en bid af erstatningssummen. Bliver det godkendt, vil kuratorerne øge kravene i tre forskellige sager med hhv. 800 mio. kr., 154 mio. kr. og 871 mio. kr., viser skrivelsen ifølge Børsen.

Altså i alt 1,8 mia. kr.

Om udsigten til et større søgsmål sagde Altor i denne uge til ShippingWatch:

"Vi har ingen kommentarer og afventer den retslige proces. Vi har brugt meget tid på at gå igennem de fakta, som vi har haft tilgængelige, når det kommer til tragedien i OW Bunker, og vi er overbeviste, at vi ikke bliver fundet skyldige i spørgsmålet," lød det fra kommunikationschef Tor Krusell.

Deloitte havde heller ikke meget at sige om kuratorernes plan om at forhøje kravet i erstatningssagen.

"Der er ikke tale om et nyt krav, og vi er fortsat af den klare overbevisning, at vi har en stærk sag, fordi vores arbejde var i orden," sagde partner Jan Bo Hansen til ShippingWatch med henvisning til, at kuratorernes oprindelige anbefaling lød på 2,2 mia. kr.

OW-forsvarer: Lars Møller går fri af højere erstatningskrav

OW-investorer sagsøger børsbanker for en halv milliard

Advokatfirma risikerer erstatningskrav på 1,1 mia kr i OW-sag

 

Forsiden lige nu

Her er ugens bedste historier fra ShippingWatch

Monjasa-retssagen rullede videre, mens tre store danske rederier aflagde regnskab, Torm annoncerede ansøgning om børsnotering i New York, og regeringen kom med vækstpakke i løbet af ugen. Alt sammen noget, der blev til overskrifter på ShippingWatch.

Seneste Services

Relaterede

Seneste nyt

Job

Se flere

Se flere