Den tyske DVB Bank er kommet med et halvårsregnskab, der viser et markant tab for banken, der er storudlåner til shipping- og offshorebranchen.

I første halvår kom banken ud med et underskud på 506,3 mio. euro mod et overskud på 14,1 mio. euro i første halvår 2016.

"Stigningen i hensættelser til tab i kredit var især nødvendige for eksponeringen i porteføljen for shippingfinansiering og for finansieringerne i offshorefinansierings-porteføljen," lyder det fra Ralf Bedranowsky, der er CEO og formand for DVB Banks ledelse.

"For meget kapacitet forblev en stor udfordring på shippingmarkederne gennem den første halvdel af 2017," tilføjer han.

I en gennemgang af både offshoremarkedet og de tre hovedsegmenter for banken - container, tørlast og tank - lægger DVB Bank vægt på, at alle markederne er udfordret, men at containerbranchen er særligt udfordret af svære markedsforhold blandt andet med den øgede konsolidering.

DVB Bank har hovedsæde i Frankfurt/Main i Tyskland og har sin hovedforretning inden for finansiering til transportsektoren og herunder både shipping, offshore, landtransport og flytrafik.

HSH Nordbanks nye shippingforretning vokser  

Tysk bank er foran tidsplan for salg af shippinglån  

Shippingbanks dårlige lån piner tyske delstater