ShippingWatch

OW-kuratorer vil forhøje krav mod tidligere ledelse

Kuratorerne i OW Bunker gør klar til at forhøje kravene i retsopgøret efter bunkerselskabets kollaps. En ny aftale med et New York-baseret investeringselskab betyder, at der nu er penge til at gå efter flere af de anbefalede krav.

Konkursboet efter OW Bunker har landet en usædvanlig finansieringsaftale og melder sig nu klar til at gå efter flere penge til kreditorerne i det nordjyske bunkerselskab.

I en kortfattet meddelelse oplyser kuratorerne, at man har indgået en aftale med det New York-baserede investeringsselskab Lion Point Capital om tilførsel af kapital til at føre en storstilet erstatningssag.

Med denne aftale om ekstern finansiering er konkursboerne i OW Bunker-koncernen nu i stand til at forfølge yderligere af de anbefalede krav"

Kuratorerne i OW Bunker i en meddelelese
Aftalen betyder, at boet nu har penge til "at forhøje og udvide de allerede rejste erstatningskrav" i sagen mod den tidligere OW-ledelse, kapitalfonden Altor og revisionhuset Deloitte, som man alle mener bærer et ansvar for koncernens kollaps i november 2014.

Den kommer samtidig efter, at boet i januar droppede et historisk erstatningskrav på 2,2 mia. kr. I stedet blev det sænket til 400 mio. kr.

Forklaringen var dengang, at der ikke var tilstrækkeligt med penge i de i alt fire boer efter OW Bunker til at betale for sagsomkostningerne, hvis sagen mod forventning skulle blive tabt. Samtidig var kreditorerne ikke villige til at skyde yderligere penge i sagen.

Med den nye aftale er kuratorerne tilsyneladende alligevel klar til at forhøje kravene i den opsigtsvækkende erstatsningssag.

Kreditorer skal godkende aftalen

"Med denne aftale om ekstern finansiering er konkursboerne i OW Bunker-koncernen nu i stand til at forfølge yderligere af de anbefalede krav. Med aftalen får Lion Point sammen med kreditorerne i konkursboerne andel i de krav, som det måtte lykkes konkursboerne at gennemføre," lyder det i meddelelsen.

Om kravet igen vil lyde på 2,2 mia. kr. er endnu uvist. Aftalen skal samtidig først godkendes af kreditorerne på et møde i skifteretten i Aalborg i starten af september.

Aftalen med Lion Point Capital er en såkaldt litigation funding-aftale, som er et kendt fænomen i USA og England. Den indebærer kort fortalt, at en ekstern partner hjælper til med penge, hvis en sagsøger har en god sag, men mangler finansieringen til at føre den. Bliver sagen vundet, deler sagsøgeren og partneren kravet efter en på forhånd indgået aftale.

Bagmandspolitiet: Lars Møller handlede i egen interesse

Milliardkrav smuldrer i retsopgøret efter OW Bunkers kollaps

Ét konkursbo kan ende med hele regningen i OW-sag

Småaktionærernes sag mod OW kan trække ud i årevis

Forsiden lige nu

Her er ugens bedste historier fra ShippingWatch

Monjasa-retssagen rullede videre, mens tre store danske rederier aflagde regnskab, Torm annoncerede ansøgning om børsnotering i New York, og regeringen kom med vækstpakke i løbet af ugen. Alt sammen noget, der blev til overskrifter på ShippingWatch.

Seneste Services

Relaterede

Seneste nyt

Job

Se flere

Se flere